Outsideren er på mode i politik

Af Anna Libak 8
I politik er erfaring blevet et andet ord for fejltagelser. Selv erfarne politikere må forklæde sig som outsidere, der kæmper sig ind i systemet mod alle odds.
I Frankrig er det netop lykkedes Emmanuel Macron at overbevise vælgerne om, at han repræsenterer et afgørende brud med det etablerede politiske system, selv om han ellers har været økonomiminister i Manuel Valls´regering.
Det har gjort hans kritikere sure.
”Emmanuel Macron er ingen revolutionær, han er en 2017-version af Jacques Chirac”, skriver journalisten Anne-Elisabeth Moutet i Daily Telegraph.
Hun minder om, at Macron ligesom Chiraq har studeret på École nationale d’administration, den finere højere læreanstalt, der uddanner embedsmænd til den franske statsadministration; og at han nu må forventes at slå Marine le Pen i anden runde af præsidentvalget til jubel fra hele det franske establishment, fuldstændig ligesom Chirac besejrede hendes far Jean-Marie le Pen ved præsidentvalget i 2002 til elitens store lettelse.
Og nej, det gør såmænd ingen forskel, at Chirac kom fra højrefløjen, mens Macron kommer fra venstrefløjen, for begges politik er ifølge Moutet så konturløs, at det vil kræve en videnskabelig ekspedition med sherpaer og natlamper at finde konkrete holdepunkter.
I Frankfurter Allgemeine skriver den franske filosof fra arbejderklassen Didier Eribon, at det er absurd, når Macron, der har stået fadder til Hollandes katastrofale økonomiske politik, fremstilles som en fornyelse: ”Emmanuel Macron legemliggør den borgerlige utopi om teknokratisk regeringsførelse, der får egentlig politik at forsvinde. Han legemliggør ophævelsen af venstre og højre. Neoliberale eksperter træffer rationelle beslutninger og anser alle former for modstand eller social bevægelse for at være en døende socialismes krampetrækninger.”
Ingen af Macrons kritikere bestrider dog, at det var snedigt af ham at bryde med Socialistpartiet og danne sin egen bevægelse. Ellers havde det været umuligt for ham at fremstille det, som om han – ligesom Donald Trump i øvrigt – var blank i politik. Eller næsten blank. I hvert fald havde han aldrig stillet op til et politisk valg før.
Men som man nok kan regne ud, vil Macrons strategi frembyde visse vanskeligheder, når han bliver valgt. Det er svært at få magten, når man har slået sig op på at være imod den.
Men det er ikke umuligt.  Her kan Emmanuel Macron lære af andre politikere, der har vundet magten på at være imod systemet. Magt-kamuflage hedder det.
I USA giver Donald Trump med stort held indtryk af, at han som præsident stadig er i opposition. Det sker ved at udnytte magtens tredeling til at føre krig mod den dømmende og lovgivende magt.
I Danmark har Dansk Folkeparti løst problemet ved at forblive i opposition og styre derfra.
Liberal Alliance har valgt at en anden spændende strategi: Man lader sine ministre sige et, og ordførerne noget andet. Partiets familieordfører vil tage al statsstøtte fra Kvinfo, mens partiets kulturminister forsikrer, at hun kun vil Kvinfo det bedste. Partiets transportminister jager Uber ud af Danmark, mens partiets finansordfører begræder det. Da partiformand Anders Samuelsen forleden bekendtgjorde, at hans ultimative krav om topskattelettelser var et selvmordsbælte, der alene havde til formål at bringe ham i regering, var det formodentlig et led i samme strategi.
I gamle dage ville den slags udtalelser hedde vælgerbedrag.
I dag forlenede det ham blot med en aura af rebelskhed, som havde han sprængt sig vej til magtens korridorer, som ellers ville formene en som ham adgang.
Så svært er politik blevet: Selv som magthaver skal man være i opposition.
 Anna Libak er konstitueret chefredaktør på Berlingske

8 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    Anders Samuelsen ville i gamle dage være blevet frosset ude som værende en vendekåbe.

    Det er et sygdomstegn, at han ikke bliver det i nutiden.

    Og inden der jubles for meget over makronen i Frankrig: han er en Trump-type. Han er imod the Establishment nøjagtig som Trump er.

    Han er bare de fordummede højere klassers darling – i og udenfor Frankrig – fordi han er venstresnoet.

    Eliten vil bedrages – og det bliver den så.

  2. Af Johann Walizscki

    -

    Som Anders Samuelsen er født i dølgsmål med Saxo bank udlagt som barnefader, er Emmanuel Macron født i dølgsmål med Rotchschilds bank udlagt som barnefader.
    Trump har vel sin egen bank.
    Alle tre er udlagt som outsidere. De blev alle fundet i en “Gladstone bag” udenfor et partihovedkvarter; analogt til ‘Earnest’ i Oscar Wildes lystspil.

  3. Af Uffe Staulund

    -

    Det er nødvendigt at være outsider for at kunne profilere sig.
    Årsagen er at de alle, er af samme sort på Christiansborg.
    Deres fædre og mødre har været der, og de er opfostret på LO-skolen, de har haft ulønnet studenterjob ved et parti.

  4. Af Kim Kaos

    -

    Det er takket været medier at det er lykkes ham at fremstår som en uerfaren fornyer fri af alle bånd.

    Deres had til Le Pen er så massiv at de heller end gerne sælger små lyserøde løgne om Macron.

    Bliver han valgt så ender det rigtig galt for Frankrig .

  5. Af Birger Nielsen

    -

    Jeg giver Niels Larsen ret angående en outsider som Anders Samuelsen. En underlig utroværdig og vægelsindet type politiker, som nærmest tuder sig igennem LA’s kongres. Danmarks hidtil bedst kvalificerede udenrigsminister? Så sandelig en ynkværdig outsider.

  6. Af Hans Hansen

    -

    Politik og strategi har aldrig været nemt. Fejltagelser følger i sporet på dårlige beslutninger og det vil de altid gøre. Af samme årsag så skal beslutningsprocessen følge samfundsudviklingen under folkestyrets kontekst. I dag, under hensyn til udviklingen, så kan den ikke overlades til politikerne, eller andre der tror de udgør politisk elite.

  7. Af Finn Bjerrehave

    -

    Outsider eller Facist, hvor outsideren ikke har noget parti i ryggen, og netop ikke Diktator, og Frankrigs manglende økonomiske reformer stadig i glemmebogen, og intet nyt over Frankrig.
    Alle politikere som kan love den rigtige fremtid , fanges af vores lup hvor som i Jesu tid , den rene kaster den første sten, nemlig vi er og bliver syndere og drømmene punkteres.
    Danmark havde kun råd og politisk vilje til topskattelettelser i Helle Thornings periode, nu har vi kun råd til Skat lænses og Danmark first kræver 90 mandater.
    Disse gamle tosser fra DF stopper vores fremskridt, endda vores EU samarbejde, og Pape tillader Rigspolitichefen at snyde, og en urmager som nedlægger en indbrudstyv skal i fængsel netop kriminelle skal ikke have selvrisiko, men behandles bedre end os andre.
    Fyn hvor færger blev bro, og en toldmur som lukker Sjælland inde , og Danmark i ulighed.
    God 1 Maj. Finn Vig

  8. Af j b

    -

    Fransk for begyndere.
    http://www.haase.dk/emne.php?emne=emne_folkeskole_fransk

Kommentarer er lukket.