Alene i Vildmarken. Hæ, hæ

Af Anna Libak 26

 

For tiden følger jeg med i en serie på DR3, der hedder Alene i Vildmarken, og den kan absolut anbefales.

Sagen er nemlig, at januar er så kold og ond en måned, at man må anstrenge sig ekstra for at finde opmuntring. Og som lykkeforskningen har vist, er der intet, der skaber mere tilfredshed end konstateringen af, at andre har meget større problemer end en selv.

Derfor er der al mulig grund til netop i januar at beskæftige sig indgående med de prøvelser, man ikke selv bliver udsat for: Så får man det straks bedre.

Alene i Vildmarken er aldeles velegnet til formålet. Det er en serie, som følger ti personer, der har fået bildt sig selv ind, at det kunne være interessant at finde ud af, hvor længe de hver for sig kan overleve i den norske vildmark. Uden medbragt mad og drikke og med et tv-kamera som eneste stykke elektronik.

Og det, der gør serien særlig velegnet, er naturligvis, at man kan nyde den uden at føle sig som et tarveligt menneske, fordi der er tale om selvpåførte lidelser. Det er ikke ligesom, hvis man sidder og fryder sig over, at man ikke er havnet i Luksusfælden eller blandt De Unge Mødre. For ærlig talt, det kunne jo være, at den sociale arv og simpelt uheld bidrog til disse menneskers ulykke. Næh, man har ret til at glæde sig over Alene i Vildmarken: For deltagerne kunne bare have ladet være. Det gjorde vi andre jo! Hæ, hæ.

Så hvad gik galt for dem?

Ja, for det første er det helt klart, at de tror for godt om andre mennesker. Specielt om tv-producenter. I de første programmer udtrykker flere af deltagerne forbløffelse over, at de er blevet landsat i et sumpområde, hvor gennemblødte mennesker får influenza på en time, og snildt dør på en uge, fordi der ikke er noget apotek. De havde ellers sagt til familien, at de ville være borte i månedsvis! Det lader ikke til at være faldet dem ind, at tv-producenterne næppe har interesse i at have dem boende i Vildmarken til 2020: programmerne skulle jo gerne kunne sendes inden for en overskuelig fremtid.

For det andet er det også temmelig klart, at de har et dybt romantisk forhold til naturen, som kun moderne mennesker, der har hovedet fyldt af film som The Revenant og Cast Away, kan have det. Hvem ville ikke gerne en kold vinternat overnatte i et dampende varmt hestekadaver som Leonardo Dicaprio? Eller finde en skøjte i en pakke fra FedEx som Tom Hanks og bruge den til at få hul på en kokosnød! Deltagerne har tilsyneladende ikke tænkt på, at de to helte havde den store fordel, at de vidste, der var varm kaffe og cookies på settet lige om lidt. Hæ. Hæ.

Hertil kommer, at de også var hjulpet af, at der hele tiden skete noget nyt, som bragte handlingen videre og gjorde det tydeligt, at de var med i et stort skæbnedrama.

Sådan opfører vildmarken i serien sig slet ikke. Den er topkedelig. Det regner, og det regner, og det regner, og der er kun den samme spredte bevoksning af lave, forvredne birke- og fyrretræer at glo på og lyden af vandets klukken hen over stenene mellem totterne af lyng. De to første afsnit gør det svært at tro på, at der vil dukke en stor, sulten bjørn op, som de mandlige deltagere skal kæmpe mod, eller en flot norsk fjellgubbe, som de kvindelige deltagere træffer i en skovlysning. Spændingskurven topper vist, når fiskenettet er tomt. Og det er bare ikke heroisk at dø langsomt af sult og selvmedlidenhed i en klam sovepose, vel?

Forhåbentligt vil deres anstrengelser dog vise sig ikke at være forgæves.

Langsomt vil deltagerne nå til en erkendelse af, at det skulle de aldrig have meldt sig til: Det var virkelig dumt, da det er til enhver tid at foretrække at være derhjemme og drikke te under en varm dyne og se fjernsyn. Specielt i januar.

 

Anna Libak er konstitueret chefredaktør på Berlingske.

 

 

26 kommentarer RSS

  1. Af Birger Nielsen

    -

    Utroligt.
    Gider en chefredaktør på Berlingske virkelig følge endnu et åndsforladt realityshow på tv.

  2. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Kan rekommendere denne bog om en familie der sad 67 dage i en sejlbåd og overlevet mest fantastisk, med masser af gode forslag.
    https://www.amazon.com/Survive-Savage-Sea-Sailing-Classics/dp/0924486732

    Undertegnede har selv været på mange selviscenesat overlevelsesture i regnskovene og bjergene..I regnskoven er der masser af mad og vand når man ved lidt elementært her., men slanger kan blive ens undergang, hvis ikke myggene..Skal dog siges at jeg altid havde ris og bønner med, men faret vild en uges tid engang der på en flere månedlang tur, og i 2 dage kunne jeg ikke finde vand..Første dag løb jeg tør for vand, og havde derefter 3o timer uden..Dette er ekstremt langtid i regnskoven i 100 %humidity..Og går kun få timer før ekstrem hovedpine sætter ind, når man er i bevægelse. Der sætter da også en vis panik ind, som ikke hjælper mht. at bruge hovedet til at finde vand. .Endte med at drikke fra små mudret vandpytter i flere dage..Var ingen lianer med vand i det område…Også bliver man også syg med diarre mv. Der skal ikke meget til før en succesfuld overlevelsestur bliver til et mareridt. Og selv tvs Bear Grylls vil ikke altid kunne overleve et sådant sted.

    Dog smager mad som er gratis, fundet , selv høstet simpelthen bedre.. Er også meget sundere end supermarkedets, og det er en fantastisk slankekur. En sådan tur, gør også en i stand til at respektere en kop te med honning..Dem der drikker dette dagen lang, og aldrig har været foruden den, en dyne, en komfortabel seng mv., , ved ikke hvad livet drejer sig om og kan aldrig virkelig blive taknemlig over noget..Det er som at tage til Afrika med sit gamle UR og giv det til en dreng der aldrig nogensinde har fået så fin en gave, ja eller en gave overhovedet.., og som nu er hans kæreste eje..Vi forstår ikke hvad det betyder for ham..Folk i vesten har brug for overlevelsesture for tilnærmelsesvis at opnå følelsen af noget lignene.

    Så i længden bliver deres konklusion en helt anden, end den Libak har gjort under dynen med sin te.Selvom den naturligvis er falsk, da den er filmet og de aldrig er længere væk end et mobilopkald fra hjælp..Så deres læring bliver af mindre værdi naturligvis..Jeg rejste rundt i regnskove mv. på egen hånd-her centralafrika- før der var mobiltelefoner, GPS i verden. Det kommer denne generation ikke til, og det hele bliver derfor noget udvandet herom selvfølgelig..Libaks analyse er dog helt i tråd med den 99.9% af befolkningen gør. For de kommer aldrig til selv at opleve dette på egen krop..Og det er faktisk sørgeligt, for verden ville blive bedre hvis alle prøvet dette seriøst blot en gang i deres liv.

  3. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “…det, der gør serien særlig velegnet, er naturligvis, at man kan nyde den uden at føle sig som et tarveligt menneske, fordi der er tale om selvpåførte lidelser…”

    Libak er ikke en skadefro, slap kyniker, som hun prøver at bilde os ind; hun er kun selvforskyldt slap- og uforskyldt halvgammel…

    Hun er misundelig på deltagerne over, at hun selv er blevet for gammel og for magelig til den slags udfordringer, men det vil hun ikke indrømme over for sig selv, eller andre, og derfor håber hun i stedet, at det de naive og givetvis overmodige deltagere vil lide og kede, så de kan lære, at de skulle være blevet hjemme under dynen, ligesom Libak, og Libak slipper for at føle sig slap.

  4. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse:

    “Hun er misundelig på deltagerne over, at hun selv er blevet for gammel og for magelig til den slags udfordringer, men det vil hun ikke indrømme over for sig selv, eller andre, og derfor håber hun i stedet, at de naive og givetvis overmodige deltagere vil lide og kede sig, så de kan lære, at de skulle være blevet hjemme under dynen, ligesom Libak, og Libak slipper for at føle sig slap.”

  5. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et total hovedløst og intetsigende indlæg fra en konstitueret chefredaktør 🙁

  6. Af Flemming Lau

    -

    Libak, fint at du følger med i, hvad der rører sig. Jeg så engang 20 min af Robinson og siden har jeg været frastødt at de kunstige reality programmer. I 1960 lavede man er forsøg med mennesker i USA. Forsøget skulle vise lydighedens dilemma og er kendt som Milgramforsøget. Man har altid haft fokus på hvad man kan få mennesker til at gøre af dårlige ting. Jeg syntes faktisk at man skulle have mere fokus på arkitekterne bag div forsøg og programmer. Det ville være kræs for psykiatikere. Godt Nytår!

  7. Af Niels Larsen

    -

    Jeg har prøvet det som gammel krokodille- kænguru-, dingo- og emujæger i det indre og nordlige Australien.

    Der er intet romantisk eller heltemodigt i den slags.

    Slet ikke, hvis man – hvad jeg ikke havde – har et filmhold i røven.

  8. Af bent nielsen

    -

    Libak har jo virkelig ret på eet punkt. Januar kan være en kold og ond måned for dem som ikke har et sted med pejs eller varme radiatorer de kan søge ind til. Lad os sende en medfølende tanke til de danskere som borgens politikere har drevet fra hus og hjem med asocial og sjusket lovgivning, med dødssyge “reformer”, med eksport af arbejdspladser til udlandet, med familiefjendske overgreb og skilsmisse-retsløshed…. og med utallige nedskæringer eller rovgridsk udplyndring. Når man kan konstatere at børn, unge, ældre, gamle og syge kan blive nødt til at overnatte ude i isnende frost i den såkaldte velfærdsstat, så må man skamme sig på politikernes vegne. Adskellige marginaliserede danskere vil fryse ihjel i denne tid, mens lars ulykke snakker om fed Venstre velfærd der skal gøre os alle til vindere.

  9. Af P. T.

    -

    Enig Niels Larsen -men en oplevelse for livet trods alt,Australien som kæmpe kontinent og Rusland ligeså-de store landskaber i uendelighed,de få mennesker man
    mødte og naturen man kan dø af,hvis man ikke passer på.
    Det som ramte specielt undertegnet er,de uendelige vidder som drosler en ned og tiden står stille og man finder ro i sit sind-en prøvelse bestemt.
    Bulldust roads -slanger ,krokodiller og andet kryb-oplevelsen værd,mærkeligt nok føltes ulv og bjørn ikke så truende.

  10. Af bent nielsen

    -

    Der er dem som ser ned på fattige og hjemløse danskere. Det burde de ikke. For hjemløs kan man sagtens blive uden egen skyld. Der er mindst 50 forskellige grunde til at folk kan havne på gaden. Det kan være kriminelle der har drevet den hjemløse hjemmefra. Det kan være statslige eller kommunale svinestreger. Det kan være juridisk svindel og humbug og snyd med erstatninger. (Danmark er en juridisk galeanstalt). Det kan være brand, storm, oversvømmelse, byggesjusk, hærværk, firmakrak, bankkrak, mus/rotter, insekter, svampeangreb og meget andet. Det kan være bolighajers transaktioner eller skilsmisse og usle svigt i familien. Og det kan være sygdom eller ulykke/uheld af den ene eller den anden art. Efter min mening bør man hver gang man opdager at en dansker er hjemløs, give ham en seddel og nogle mønter, eller prøve at hjælpe ham eller hende på anden fornuftig måde.

  11. Af P. T.

    -

    Enig Bent Nielsen,det kan ramme os alle-derfor er solidaritet et nøgleord-men misbrugt er det.

  12. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt, hvor mange curling danskere ville overhovedet være i stand til at opholde sig – og overleve – i Vildmarken, bare et par døgn?

    Jeg griner hver sommer, når jeg spiser f.eks vilde kirsebær og folk stopper op og spørger forundret – “kan man spise dem – de er hverken pakket ind eller datostemplet”!

    Moderne curling danskere og natur er som ild og vand 🙁

  13. Af b niel

    -

    En blog hedder “Dem var det mest synd for i 2016”. Mit svar på hvem det var mest synd for, er stadig ikke på efter flere dage. Dog er der nogle indlæg sat på, om den HORRIBLE og rædselsfulde behandling af mange patienter (og pårørende) som har vundet indpas visse steder i de senere år.

  14. Af b niel

    -

    Politikerne er holdt op med at tjene danskerne. De har travlt med at være lakajer for EU, Merkel og indvandringsindustrien. Sverige er blevet et ABSURDISTAN hvor svenske kvinder er fredløse og udsættes for overfald, mishandling, tortur og drab i et aldrig før set omfang. Mens svenske hjem og familier hærges af voldelige hjemmerøvere eller angribes med skud, knivstik, sten gennem vinduerne, brandbomber og ødelæggelse af biler mv. Se 180gr og snaphanen.

  15. Af Niels Larsen

    -

    @ P. T.

    Enig. De store, tomme vidder giver en et helt andet syn på naturen og en selv. Et bedre, mere korrekt perspektiv end her i landet, hvor der næppe er mere end 1 km til nærmeste nabo nogetsteds.

    Og følelsen af virkelig at leve helt på egne præmisser og kun have sig selv til at skaffe de basale nødvendigheder. Selv at skulle finde næste vandhul vel vidende, at der også næste dag er 40-45 grader og meget lidt skygge.

  16. Af J. Hanse n

    -

    Hæ hæ skriver Anna Libak.
    Den vildeste form for natur, hvor Anna Libak har opholdt er nok Kongens Have.
    Her for hun nok vild.
    Hun forstår ikke, hvordan det er at opholde sig i naturen.
    Eller på havet for den sags skyld.

    Det er godt nok en tynd og pjattet blog fra en konstitueret chefredaktør på Berlingske.
    Men sådan er avisens standard nu engang.

  17. Af Helge Nørager

    -

    Så forsvandt mit korte indlæg som var en hyldest til kamera personale, som ofte lider mere end helte som tager æren i programmer.
    Typisk, kun brown-noseri kan bringes her.

  18. Af Ole hansen

    -

    For den hjemløse dansker kan samfundet også være som en ødemark. Især om natten med minusgrader. Men også om dagen hvor væresteder også er blevet nedprioriteret. Før åbent i 12 timer, nu åbent i 4 timer.

    Lars ulykke vil gøre danskerne til vindere. SIGER han. Men hans politik vil gøre os til tabere. Han har godkendt alle sine egne forringelser plus helles og jelveds forringelser. At postvæsnet er ført 400 år tilbage i tiden, at IT-skandaler og tvangsdigitalisering angriber privatlivet, at familieværdierne undergraves og at mænd og børn er retsløse, at hans egne “reformer” har forringet sundhedsvæsnet, så patienter omkommer helt unødvendigt, at han ikke aner hvad de nye IC-4 fly kommer til at koste, at boligpolitikken er asocial, at parkeringsmafiaer plyndrer bilisterne, at kriminaliteten er en trussel mod alle, at landets grænser er tyndt og dårligt bevogtede, at folkepensionen ikke er fuldt med tiden, at udgifterne til indvandring vokser og vokser, at udviste forbrydere bare kan blive, at danskerne via hans og V’s egen indsats diskrimineres mht. penge, velfærd, boliger, jobs, førtidspensioner, taxaer og ekstra ydelser……. alt dette lader ikke til at genere lars ulykke og V. Han kan snakke. Kan han andet?

  19. Af Finn Bjerrehave

    -

    Måske jeg er uoplyst, men sidst vi så serien fra Canada, var præmien 1 million Canadiske Doller,s
    og mange slæbende afsnit, og en klar vinder, men altså uden drama, kun almen kedsomhed.
    Reality TV vises næsten hver dag fra Folketinget, hvor medlemmerne dagligt slås om titlen, den bedste politiker, hvor præmien bliver genvalg.
    Arme numser. Finn Vig

  20. Af - Niller

    -

    Har set filmene alene hjemme både nr 1 og 2 og det dækker rigeligt mit behov for at være alene.
    Alternativt kan man hoppe på cyklen og køre en tur – og gerne hvor der er grønne områder -det oplever jeg som ren balsam for sjælen.

  21. Af jan ulrik friis

    -

    Så engang en sådan film i 2 dele men jeg så aldrig del 2, og det er forskellen, for en deltager var efterladt i en myrermark i vildmarken, en sump og meget myg-rigt, og uden held at fange fisk eller andet spiseligt, at mest af tiden under myg-nettet i hængekøjen under et træ, at helt afkræftet endte afnit 1, men jeg glemte at se afsnit 2, at derfor evigt grubler jeg over om han overlevede, eller blev spist af myg, eller afkræftiget endnu ligger i hængekøjen, og dog med rette viden er vildmarken det mest vidunderlige sted at være, hvorimod en vildmarksfilm-serie skabt af og med byboer langt fra pizzaria og storbylarm, er automatiskt en anderledet bizzar oplevelse!

  22. Af tonny wulffeld

    -

    Hvor findes listen over hvad de kunne vælge af 10 ting at bringe med sig og hvad valgte deltagerne ?

  23. Af Lisbeth Sørensen

    -

    AF OH
    For den hjemløse dansker kan samfundet også være som en ødemark. Især om natten med minusgrader. Men også om dagen hvor væresteder også er blevet nedprioriteret. Før åbent i 12 timer, nu åbent i 4 timer.

    Ja Ole 🙂 , Hjemløsheden er eksploderet siden VKO kom til, og steg endda under den blå Regering også, uden tvivl pga. af R politik. Uanstændigt! Samtidig har vi flere hundredtusinder af ubeboet boliger i Danmark, flere tusinder luksusboliger som er ubeboet skriver Berlingske eller var det Børsen i dag også, men blot folk der ejer dem.

    De ca. 15.ooo hjemløse skal have en statsgaranti for en bolig alle og enhver..Vist et job for Rød blok uden R indflydelse? Vi er kun så stor som vores mindste, og der er ingen skamplet større på Danmark end denne.

    PS har også 2 indlæg i filteret fra flere dage siden? Om hvorledes Wunderbra overlevet i den vilde natur? 🙂

  24. Af Maria Due

    -

    For mig er den serie en stærkt forsinket trøst, så jeg holder meget af den. Jeg har nemlig været der, ikke lige præcis men ikke så langt derfra og under mere primitive forhold, fordi vi hverken havde telefon eller andet, der kunne tilkalde hjælp.I den sidste tid levede vi udelukkende af kildevand og fisk, som der var mange af.

    Jeg var 23 og nygift med nordmand, for hvem det var lykken at være der. Vi boede i en såkaldt gamme, som samer havde lavet til os, og som bestod af små birkestammer – de blive jo ikke ret store på de kanter – som var sat sammen som en tipi, og der var brugt kvas og lav til at tætne den. Men tæt var den ikke, og det regnede hver dag i 16 dage, hvor temperaturen ikke kom over de otte grader, selv om det var midt i juli. Det værste var dog for mig uden sammenligning de milliarder af myg, og at det aldrig blev mørkt.

    Der opstod to livstruende situationer. Den ene, da min svigermor, der sammen med svigerfar og to døtre holdt til i nærheden, fik nogle voldsomme anfald af nyresten, der passerede, og reducerede mindet om hendes fire børnefødsler til det rene ingenting. Svigerfar, distriktslægen, holdt ferie og medbragte intet til at dulme smerter, eller hvad der ellers kunne være hændt os. Her havde en ordentlig dosis morfin i flere dage ellers været på sin plads.

    Den anden livsfarlige hændelse opstod, da min mand og jeg drog ud på en gåtur, hvor jeg troede, at han havde helt styr på landskabet, men han efter mange timers anstrengende gang indrømmede, at han ikke anede, hvor vi befandt os. Da var han begyndt at blive svimmel, fordi hans insulinindsprøjtning fra om morgenen krævede et vist antal kalorier i maven. Han fik det meste af min madpakke og til sidst mit æble, derefter var der ingen mad tilbage, og bær og kogekar havde vi heller ikke.

    Vi befandt os da på et ret højt sted, og jeg lagde mig dødtræt ned i pladderet og funderede over, hvad jeg skulle gøre, og om jeg overhovedet kunne gøre andet end at håbe. Så var det, at jeg langt, langt borte og nede i en dal syntes, at jeg så noget sært. En slags cirkel. Da jeg spurgte nordmanden med æblet, om, hvad det mon kunne være, blev han glad og sagde, at det var birkestammer, som samerne havde fældet og sat i en rundkreds som et hegn. De brugte stedet, når de skulle skille renerne ad. Så vidste han, hvor vi var, og vi kom hjem til vores våde soveposer.

    Når deltagerne i serien knaser tungt, tungt og stønnende rundt på det opløste underlag, giver det et ekko inde i hovedet på mig, og jeg kan stadig føle den træthed i kroppen, der lynhurtigt opstod for hvert skridt, når man bevægede sig rundt i landskabet og især, da vi ankom med store rygsække. Det meste af indholdet i min sæk vandrede hurtigt over i min mands, men han virkede perfekt lykkelig. Især når han stod i vadere ude midt i en elv med sin fluestang. Sådan kan vi jo være så forskellige. Jeg tog aldrig tilbage til myggene og har altid haft lidt ond samvittighed over det, men til min egen ros vil jeg sige, at jeg hverken stønnede eller peb som seriens deltagere.

  25. Af Inger Hansen

    -

    Potentielt interessant eksperiment, der ender med at handle mere om tidens ungdom og dens navlepilleri og mangel på udholdenhed og VILLEN – hvor uhyre PINLIGT at tilmelde sig et sådant projekt, og derefter falde fra efter et par dage ( som de to første deltagere allerede har gjort) uden anden grund end at de keder sig. Virkeligt tå-krummende at høre dem retfærdiggøre overfor sig selv at intet pludseligt er vigtigere end at være glad, så det gælder om at komme hjem før man skulle blive træt af det (læs udfordret)…. Hvordan mon de nogensinde gennemfører noget som helst…..?

  26. Af Maria Due

    -

    Inger Hansen.
    Hvor har du ret.

Kommentarer er lukket.