Det gør allermest ondt på mig

Af Anna Libak 23

GPS

Julen nærmer sig, og alle kommer i gavehumør.
Men ifølge antropologen Dennis Nørmark kan det gå for vidt. I Politiken tog han forleden skarpt afstand fra, at den nye regering i sit regeringsgrundlag forsøger at sælge topskattelettelser som en gave til hele samfundet, fordi de skaber vækst og velstand. For selv hvis de gør, er det da ikke sikkert, at velstandsstigningerne vil blive spredt ud; det kan meget vel være, at det mest er de rige, der bliver rigere, mens de fattigere bliver i dårligere humør.
Derfor opfordrer Nørmark til at sige tingene ligeud: Topskatten skal afskaffes, fordi den ikke er retfærdig. »Det eneste argument, der holder vand, er det moralske«, skrev Nørmark og fortsatte: »Folk fortjener at beholde en større del af de penge, som de har tjent.«
Men hertil vil jeg sige, at jeg tror, at Nørmark har misforstået, hvad det er for en moral, vi har i dette land. Vi lever i en lutheransk kultur, hvor det er intentionen, der tæller. Heroverfor står calvinismen, der er udbredt i den angelsaksiske verden – USA og Storbritannien – hvor det er resultaterne, der tæller.
I Danmark er en gave en god gave, hvis den er givet i bedste mening. I USA er en gave kun en god gave, hvis modtageren rent faktisk blev glad. Det er derfor, der ikke er nogen i DK, der interesserer sig for, om afrikanerne ønsker sig en ged i julehjælp, hvis de nu ikke havde tænkt sig at blive gedehyrder: For det vigtige er, at danskerne gerne vil give en ged.
Og derfor er det da også helt forkert, når Nørmark antyder, at det er en borgerlig specialitet at uddele milde gaver, som ingen ønsker sig.
Mette Frederiksen har for eksempel lige foreslået at give de hjemmegående indvandrerkvinder en kæmpe julegave: Hun har meddelt, at man bør tage kontanthjælpen fra dem for at hjælpe dem med at gøre op med den »negative sociale kontrol«, som forhindrer dem i at arbejde. Formodentlig er disse indvandrerkvinder ikke lutheranere og ville måske derfor helst have takket nej til Frederiksens »frihedskamp« og »værktøj til at bryde mønsteret«. Mange af dem har trods alt strakt sig langt for at undgå arbejdsmarkedet: Ni ud af ti i Odense Kommune arbejder ikke, og de har præsteret lægeerklæringer, som skulle overbevise kommunen om, at de er for syge til det. Men det nytter ikke, for nu har kommunen opdaget, at de snyder systemet, og det har fået Frederiksen i gavehumør, så hun kvit og frit vil forære dem en fratagelse af kontanthjælpen.
Det ville lyde udansk
Hvis man skulle følge Dennis Nørmarks anvisninger, så skulle Mette Frederiksen i stedet have sagt: »Vi andre gider faktisk ikke at betale for, at I går og feder den af derhjemme, bare fordi man i jeres kultur skal være idiot for at tage et skodjob, hvis kommunen vil betale en for at lade være.«
Enhver kan høre, hvor udansk det lyder. Vi lever i et land, hvor dagpengeperioden blev forkortet og kontanthjælpsloftet indført som en håndsrækning til de ledige, da arbejdsløshed som bekendt fører til social udstødelse og ensomhed.
Og vi lever i et land, hvor kommuner forbyder de ansatte at ryge i arbejdstiden – også nede på gaden i pauserne – med henvisning til, at undersøgelser viser, at de fleste rygere helst vil holde op.
Og så kan staklerne protestere så meget, de vil. Svaret er det samme som til børn, der ikke vil spise broccoli: »Luk munden op, det er for din egen skyld. Det gør mere ondt på mig end på dig.« God jul.

 

Anna Libak er konstitueret chefredaktør på Berlingske

23 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Kære Anna Libak, jeg har lidt svært ved at følge og forstå dette indlæg, må jeg blankt indrømme. Er det ironi, eller bare forsøg på en eller anden ny Ludvig Holberg komedie? 🙂

  2. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jan Petersen

    Anna Libaks humor er ikke noget spøge med.

  3. Af Flemming Lau

    -

    Den der tager sjov, for sjov og alvor…..Du er vist en værre skælm Libak!

  4. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – “Det gør allermest ondt på mig” – er vel, at det tavse danske flertal er total hamrende ligeglad med samfundet, som sådan. Det var i øvrigt også tyskerne / europæerne / danskerne tilbage i 1930’erne. Resultatet af denne ligegyldighed er vel ret åbenlys for alle? Iscenesat ensartet politisk korrekthed er lige afskyelig, uanset hvilket politisk brand der hæftes på den totalitære galskab 🙁

  5. Af jens jensen

    -

    Calvinism og lutherismen er ikke forskellige! Blå mener altid at calvinisme med dens mere blå ekstreme dyder er bedre.Intet så..Et alen a af samme stykke…Ingen højre arbejdsetik der eller andet..Dog er calvinister kendt for at være mere grådige kapitalister..

    Massivt rødt flertal nu i dag, ifølge Gallup..S leder fordi de har en strammere indvandringspolitik en venstre…Mette er fremtiden…

    Ingen beviser for at skattelempelser til de rigeste, og virksomhederne skaber flere job, tværtimod..

  6. Af Allan Hansen

    -

    Hvad forgård egentlig med ” The Clinton mafia ?
    Det kan sgu blive en svær nød at knække,,

    https://www.youtube.com/watch?v=F5JapU0Vf44&feature=youtu.be

    En meget mystisk historie! Desuden har Clinton clanen modtaget 20 millioner “hold kæft,,
    penge fra Saudiarabien – ,,,,,,,,,

  7. Af j vest

    -

    Der er da en vis fin satire og ironi i oplægget. Bortset fra det så er det jo rigtigt at mange politikere er gået over til “nysprog” hvor der siges eet, og menes noget helt andet. Eller der loves dit og dat, men løfterne er rendyrket bedrag. Som når EU lover beskyttelse af de ydre grænser, men handler stik modsat. Eller som når statsministre lover at kæmpe for danskernes frihed, velfærd, sundhed og sikkerhed, hvorefter de tromler frem med en politik som udhuler, beskærer, forringer eller afskaffer de værdier de lovede at forsvare.

    Betyder det noget hvad statsministre siger og lover? Det gør det næppe. Det eneste man kan bedømme dem på er deres handlinger!

    Vi kan konstatere at bedømt ud fra deres handlinger/ugerninger er de fleste statsministre langt under lavmålet. De er hyklere og løftebrydere. Nogle asociale og moralske undermålere. Har de slet ingen ære og samvittighed? Hvorfor vælter partierne dem ikke?

  8. Af Allan Hansen

    -

    GOD JUL – til alle; stort som småt
    – må I alle have det godt – Keep Smiling,,,,,,,

    https://www.youtube.com/watch?v=oBgLjqfUMLM

    P.S: ikke noget personligt – Naturligvis,,,

  9. Af Arvid Holm

    -

    Når hensigten i stedet for konsekvensen retfærdiggør handlingen, er Pandoras æske åben.
    Udfaldet af de mange samfunds-omvæltende projekter, som de vestlige landes politikere indlader sig på, er f.eks på ingen måde givet.
    De kan ende helt galt, som mange mere konsekvens-orienterde individer og grupper påpeger.
    Men indvendinger preller af som vand på gæs, når politikerne har valgt det standpunkt, at hensigten retfærdiggør projekterne.
    Man bemærker, at fornuft, erfaring og kvalifikationer ikke indgår i overvejelserne.
    Måske er ovenstående medvirkende til, at de mere konsekvens-orienterede briter har fået kolde fødder på grund af bla folkevandrings-projektet.

  10. Af r vangkilde

    -

    LIBAKS RØDE GPS ! – stærke følelser alene gør det ikke, når vores sociale balance skal måles i
    velfærd og beskæftigelse, ELLER et samfund målt i vækstpolitik 50% skat og 50% løn, og vores
    borger stilles overfor et ultimativ valg i “forsørgelse eller selv forsørgelse” ELLER, når dagen kun
    er på syv timer, og den globale arbejdstid er på fjorten timer uden skat. (så er der ikke råd til smøgpauser). Den globale konkurrence måles ikke i blød-rød-moral, når demokratiet har brug
    for et mere funktionelt samfund, eller kald det mere maskulint med respekt for værdierne..

  11. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Indvandrerkvinderne skal selvfølgelig også ud på arbejdsmarkedet, primært for deres egen skyld, men også for at gøre op med det forældede, patriarkalske familiemønster i mange familier, hvor forældrene stammer fra såkaldt ikkevestlige lande.

    Det vil give dem en reel mulighed, for at forlade fra deres ægtemænd, hvis de mishandler dem fysisk og/eller psykisk, uden at opleve en alvorlig, social deroute.

    Det patriarkalske familiemønster i mange ikkevestlige familier medfører, at kvinderne i disse familier oftere bliver udsat for vold fra ægtemandens side – og deres børn bliver også langt oftere udsat for grov vold fra deres forældre, end andre børn i Danmark gør.

    Det er simpelthen et faktum, at børn af ikkevestlige indvandrere langt oftere bliver udsat for grov vold fra deres forældres side, end andre børn i Danmark gør, selvom en del utroligt nok opfatter det som en form for racisme, at gøære opmærksom på dette problem.

    Men man er jo nødt til at konstatere, at et problem findes, for at kunne løse det; det handler ikke om at fremmedgøre indvandrere, men om at hjælpe dem og deres børn- nøjagtigt som vi tidligere har hjulpet andre, socialt marginaliserede borgere i Danmark, der begik vold mod deres koner og børn.

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse:

    “Det er simpelthen et faktum, at børn af ikkevestlige indvandrere langt oftere bliver udsat for grov vold fra deres forældres side, end andre børn i Danmark gør, selvom en del utroligt nok opfatter det som en form for racisme, at gøære opmærksom på dette problem.”

    En del af problemet med, at børn af forældre, der stammer fra “ikkevestlige lande”, oftere bliver udsat for grov vold fra deres forældres side, end andre børn i Danmark gør, er selvfølgelig, at det muslimske lovsystem, sharia, giver muslimske ægtemænd og fædre “lov” til, at udsætte udlydige koner og børn for vold.

    De voldelige ægtemænd fra “ikkevestlige lande” har åbenbart ikke helt fattet, at i Danmark står den danske straffelov -og menneskerettighederne – over sharia.

    Børn, der bliver udsat for vold, bliver ofte selv voldelige, hvilket mange lærere, pædagoger, og andre myndighedspersoner og tilfældige civile, der “befinder sig det forkerte sted” ofte oplever.

  13. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jeg glemte at rette, men det gør jeg nu;

    “Det er simpelthen et faktum, at børn af ikkevestlige indvandrere langt oftere bliver udsat for grov vold fra deres forældres side, end andre børn i Danmark gør, selvom en del utroligt nok opfatter det som en form for racisme, hvis mnan forsøger at gøre dem opmærksomme på dette alvorlige problem.

    Det er ret utroligt, at man kan blive beskyldt for fremmedfjendtlighed, fordi man vil beskytte indvandrerbørn mod grov vold.

    Men det kan man altså blive udsat for på Marstrand blog; og hun tillader mig ikke, at svare på beskyldningerne, hvilket kun siger noget om lødigheden – eller rettere; manglen på samme – af beskyldningerne…

  14. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Uddrag fra “Muslimske kvinder må gøre oprør” af Johann Hari, Information 19. juli 2005:

    “Selvmordsterroristerne bag London-bomberne var altså fire udadtil ganske almindelige unge mænd fra Leeds, Yorkshire og Aylesbury. Vi må nu vænne os til, at selvmordsbombere ikke længere kun kommer fra Gazas flygtningelejre, Grosnijs ruindynger eller Iraks sunnitrekant.
    Der findes ikke enkle forklaringer: De fire mænd var ikke fattige, de var ikke forfulgte, de var ikke personligt ydmygede. Vil vi forstå disse andengenerationsindvandrere fra trygge forstadsomgivelser i Leeds-området, må vi forstå, at politiske ideologier kan have ekstraordinære og berusende kræfter. Det er for de fleste af os så vanskeligt at fatte, fordi vi lever i en så afpolitiseret kultur.”

    “Hvilke realistiske muligheder har vi så for at afmontere jihadismens tikkende bombe?

    Et ærkedogme i islamismen er, at kvinder er iboende svage og lavere stående væsener. Hver eneste jihadi, jeg har mødt fra Gaza til Finsbury Park har været optændt af et fuldkommen fanatisk kvindehad.

    Har man aldrig mødt sådanne mennesker, er det svært at forestille sig, hvor besatte de er af seksuelt apartheid.”

    ” Jeg er overbevist om, at den bedste måde, hvorpå vi kan bidrage til at underminere jihad-ideologien, er ved at fremhjælpe et omfattende oprør blandt de muslimske kvinder – de militante islamisters mødre, søstre og døtre. ”

    Men det forudsætter jo som bekendt, at de muslimske kvinder har uddannelse og arbejde på lige fod med andre kvinder i Danmark.

  15. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er primært, men ikke kun, for de muslimske kvinders skyld, at vi skal hjælpe dem med at komme i arbejde.

    Uddrag fra “Muslimske kvinder må gøre oprør” af Johann Hari, Information 19. juli 2005:

    “Selvmordsterroristerne bag London-bomberne var altså fire udadtil ganske almindelige unge mænd fra Leeds, Yorkshire og Aylesbury. Vi må nu vænne os til, at selvmordsbombere ikke længere kun kommer fra Gazas flygtningelejre, Grosnijs ruindynger eller Iraks sunnitrekant.
    Der findes ikke enkle forklaringer: De fire mænd var ikke fattige, de var ikke forfulgte, de var ikke personligt ydmygede. Vil vi forstå disse andengenerationsindvandrere fra trygge forstadsomgivelser i Leeds-området, må vi forstå, at politiske ideologier kan have ekstraordinære og berusende kræfter. Det er for de fleste af os så vanskeligt at fatte, fordi vi lever i en så afpolitiseret kultur.”

    “Hvilke realistiske muligheder har vi så for at afmontere jihadismens tikkende bombe?

    Et ærkedogme i islamismen er, at kvinder er iboende svage og lavere stående væsener. Hver eneste jihadi, jeg har mødt fra Gaza til Finsbury Park har været optændt af et fuldkommen fanatisk kvindehad.

    Har man aldrig mødt sådanne mennesker, er det svært at forestille sig, hvor besatte de er af seksuelt apartheid.”

    ” Jeg er overbevist om, at den bedste måde, hvorpå vi kan bidrage til at underminere jihad-ideologien, er ved at fremhjælpe et omfattende oprør blandt de muslimske kvinder – de militante islamisters mødre, søstre og døtre. ”

    Men det forudsætter jo som bekendt, at de muslimske kvinder har uddannelse og arbejde på lige fod med andre kvinder i Danmark.

  16. Af Allan Hansen

    -

    Den Korte Avis – Danmark mest troværdige avis!

    Det er ikke engang det værste – det mest uhyggelige
    er, at løgne pressen forsøger at hemmeligholde
    disse oplysninger og informationer – hvad sker der?
    Men lur mig hvis ikke Den Korte Avis er kommet for at blive!

    God Jul til Karen & Ralf – det skal nok gå alt sammen.

    P.S: var der ikke lige en sag hvor Nordea Bank, blev
    taget med bukserne nede – med hemmelige Bankkontorer
    i skattely ? Det er sgu nogle kønne moralister – de burde skamme sig!

  17. Af Allan Hansen

    -

    Klar Tale – Tak til Geert Wilders!

    https://youtu.be/8_Vn_uHZvRw

  18. Af Niels O

    -

    Allan Hansen – 10. december 2016 14:11

    Hvad med historien om den schweiziske mand, der skød i et tog? Her var Pittelkow sandhedsvidne på, at der var tale om en muslim. Det var det ikke. Nå, men så mente Pittelkow, at der var tale om en konvertit. Det var det heller ikke. Så blev der helt stille om den sag i Den Korte Avis.

    Troværdig avis?

  19. Af j vest

    -

    Niels nul har været utroværdig og ekstrem i næsten alle sine skriverier. At manden ikke er dansksindet er soleklart. Han går jo ind for DR, pollertiken og islamisering.

  20. Af georg christensen

    -

    Det , som gør allermest ondt på mig, er at det nuværende EU er bygget på frihandelsaftaler og sammenarbejds og sikkerheds aftaler, uden at grundlaget “en europæisk grundlov” ved folkelig afstemning er tilvejebragt,og mere eller mindre befinder sig i et “tomrum”, i magtbegæret´s paradis, hvor ingen aner, hvor vejen frem skal findes, ene og allene på grund at magtbegæret´s enerets fornemmelser.
    Et sted, idag i magtbegæret´s navn som ikke længere tilhører volden men er erstattet af værdiløse finanserings modeller , og modeller, hvor vi alle med “arbejdsydelsen” ikke kan overleve “værdigt” men kun ved hjælp af finansspekulanter i stedet for at tage ansvar for hinanden er tvunget til i fællesskab at tage ansvar overfor “fiancspekulanten”, værdiløshedens arbejdssky “børsnotering”, som virker i sine egene illusioner, og værdisætter sig selv med “tomme ord og endeløse intetsigende sætninger”.

    NB: Jeg er sikker på, at fortidens “alkymister” ville glæde sig på nutidens finansalkymisters vejne.

    .

  21. Af Allan Hansen

    -

    https://youtu.be/nZ6yQgBvuoI

  22. Af niels Lemche

    -

    FINN BJERREHAVE, og hvis du tager til Bern og ser på regeringsfaciliteterne, kommer du måske som jeg til at tænke på Ebeltoft rådhus (det gamle altså). Men hvilke ministre har de? Mit forslag fra for mange år siden var, en statsminister og en tysktalende minister for bankhemmeligheden, en fransktalende minister for bankhemmeligheden, en italiensktalende minister for bankhemmeligheden, og en rheto-romansk minister for bankhemmeligheden, som så sikkert også kan være kirkeminister. Så er der tre tilbage: Kunne det være en tysktalende viceminister for bankhemmeligheden, en fransktalende viceminister for bankhemmeligheden og en italiensktalende viceminister for bankhemmeligheden?.

  23. Af Anders Munch

    -

    Lol for Deadline. Libak havde lyst til at hive ham i hestehalen.

Kommentarer er lukket.