Sådan bliver en dronning populær

Af Anna Libak 36

GPS
Den britiske dronning Elizabeth II, som fylder 90 i dag, er stormende populær.
Det har hun til fælles med danske dronning Margrethe II, den eneste anden regerende dronning i verden. Og jeg tror ikke, at det er tilfældigt. Deres popularitet hviler på en række faktorer, som tronfølgerne ikke nødvendigvis får gavn af – i hvert fald ikke i begyndelsen.

For det første har de begge levet længe. Og eftersom en af kongehusets vigtigste opgaver er at repræsentere kontinuitet, så løser de faktisk opgaven bedre og bedre. De bliver mere og mere kontinuerte for hver dag, der går. I Storbritannien har ingen under 64 år haft andre regenter end Elizabeth II. I Danmark gælder det for folk under 44. Mange sætter desuden pris på, at der er nogen, der er ældre end de selv, som ikke er døde endnu.

Deres alder betyder også, at de kan holde sig væk fra de sociale medier uden at blive beskyldt for arrogance: Vi tror på, at de ikke kan finde ud af det. De blev trods alt født, før kuglepennen blev sat i produktion. Og fra politikerne ved vi, at hurtige Facebook-opdateringer og kække Youtube-videoer har det med at skabe problemer.

Men naturligvis er deres alder ikke den eneste forklaring på populariteten. For det andet har de også været gode til ikke at vække massernes misundelse, hvilket er noget af en bedrift, eftersom det også er meningen, at de skal kaste glans over riget ved at bo på et slot og gå rundt i hermelinskåbe.

De er begge så heldige at være født kønne uden at være decideret smukke. Og det er skam vigtigt, for det er sandelig ikke meningen, at de kongelige skal ligne Hollywood-stjerner. Så kunne man jo tro, at de nød det. Med Margrethe og Elisabeth har vi altid vidst, at de klædte sig på for vores skyld, og ikke for deres egen. De har været en pryd, ikke en fryd for øjet. Det betyder meget.

Samtidig har de været omgivet af umuliusser, så vi har ikke haft lyst til at bytte vores privatliv ud med deres. Dronning Elizabeth II har hængt på sin søn, prins Charles, som har fået briterne til at ønske, at hun er udødelig, mens dronning Margrethe har kæmpet med sin prinsgemal – nu prins – der har været jaloux på hendes fornemhed. Hans kongelige højhed prins Henrik har i den forstand gjort mere for Kongehuset, end nogen gør sig begreb om: Folk har knuselsket Margrethe for tappert at holde sammen på ægteskabet og altid at forsvare ham offentligt.

Desuden har dronning Margrethe II vist sig at være en begavet kunstner. Det står klart, at hun kunne være blevet til noget andet end dronning. Elizabeth II er så vidt vides ikke kunstner, men er til gengæld kendt for sin ophøjede ydmyghed. Hun har aldrig nogensinde givet et interview, og i en verden, hvor alle kæmper for at blive hørt, har det påkaldt sig den dybeste respekt. Den mulighed foreligger strengt taget, at hun ikke har haft noget at sige, men så længe hun tier stille, ved vi det jo ikke. Hun er også kendt for ikke at trække sig indenfor i regnvejr under officielle ceremonier, og briterne elsker hende for at stå tavs, rank og mere og mere våd og bare holde ud for imperiets skyld.

De to dronninger har gjort det umulige: De har levet et liv i pomp og pragt, som ingen misunder dem. Just derfor er de så populære. Og just derfor er der heller ingen grund til at misunde deres efterfølgere.

36 kommentarer RSS

  1. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Monarkiet er fortid!

    Monarkiet er ikke forenelig med hverken nutiden eller demokratiet. Tyrkiet, Tyskland, Frankrig, Rusland osv. kom af med deres royale familier, fordi det var udemokratisk og middelalderligt!

    For mig set virker det som om man frivilligt har valgt at agere som en moderne slave overfor kongefamilien. Hvorfor skal jeg betale for deres luksus liv? Ikke fordi jeg tror, at en af os fremmede får lov til at blive en præsident, men fra en dansk optik er det måske på tide at diskutere om hvorvidt vi skulle skifte monarki systemet med et andet system således, at enhver dansker fik mulighed for at blive en præsident.

    Jeg finder det forkert. Det danske skolesystem har opdraget og dannet mig i den grad, at jeg med mine kritiske, spørgende, analyserende og reflekterende færdigheder kan simpelthen ikke acceptere og godkende monarkiet. Og desværre kan jeg ikke gå med til det argument om, at kongefamilien skulle være drivkraften bag alt fra turismen til handelsaftaler – den begrundelse holder ikke en kinamands chance.

    Det er selvfølgelig min personlige mening!

  2. Af Kim Jensen

    -

    Man kan IKKE have sådan nogle i et demokrati som besudler på statskassen. Det er perverst og ulækkert. Ingen skal have en halv milliard i bistandshjælp pr år. Det er da totalt klamt at de kongelige på den måde kvit og frit skal leve et liv i enorm overflod og enorm absurd luksus. fy for satan, det er jo ren bananstat. Diktatorer lever som dem i bananstater. Og man har ikke engang ytringsfrihed overfor dem. Fy for satan!!! Vi har IKKE engang ytringsfrihed overfor de kongelige. FY FOR SATAN !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

  3. Af Lars Petersen

    -

    @ ANNA LIBAK.

    JEG HAR IKKE LÆST DIT INDLÆG, MEN DET HAR INGEN BETYDNING, DA DU TALER UDEN OM.

    For uanset hvad du måtte have fundet på af mening, (udemokratisk foran alle andre), så er
    det fortsat et ufravigeligt faktum, at man ignorere allerede eksisterende borger site – skat.dk,
    da man simpelt indsætter div. faneblade, (heraf: Kongehuset”, hvorfra borgeren nu kan fjerne
    fluebenet herfra, og volá, serveren beregner nu en 1:1 lavere skat, og tvangen er nu ophævet.

    Problemet er imidlertid, at du, og altødelæggende, plus selv-inviterede venner, netop ved, at
    idet systemet er demokratisk tilpasset, så opstår her straks krav om at borgerene ligeså vil
    kunne vælge system-journalistens korrumperede skatte-tilskud fra as well; i øvrige lydende
    på godt 8.000 millioner kroner årligt, altså mange X Kongehus, hvorpå mikrofonen atter igen
    ses misbrugt på selv-inviteret udenomssnak… og Danmark stagnere videre, mens i stjæler 🙁

  4. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt et par meget interessante tal jeg stødte på, ved at Google lidt. I 2012 kostede The British Royal Family de engelske skatteydere ca 60 mill dollars. Til sammenligning kostede familien Obama de amerikanske skatteydere den nette sum af – 1.4 mia dollars. Eller rundt regnet tyve gange så meget!

    Som et lands branding symbol er det vel enkelt at se, hvilken af ovennævnte der har mest reklameværdi, og iøvrigt billigst. Gælder iøvrigt også det danske monarki!

  5. Af Jørgen F.

    -

    Jeg vil huske hende, og synes hun skal huskes for, det store arbejde der er gjort med at genskabe slotte og parker efter de oprindelige arkitekters planer.

    Men bortset fra det, så er det efter min mening tid til generationsskifte. Hun må navlepille videre på sit ægteskab, og de må kalde hinanden hvad de vil, uden yderligere offentlig bevågenhed.

    Frederik, magt er en frihed man tager sig. Det er nu.

  6. Af Henrik Knage

    -

    Det handler ikke et hak om beløb, eller beløbsstørrelser – for dem kan de færreste forholde sig andet end negativt til.
    Hvis man ærgrer sig hver gang der skal tankes en bil op med brændstof, skal men lade være med at investere i en bil.
    Signalværdien er derimod vigtig – og jeg er for monarki, men hver gang Dronningen skal have tanket op, har hun et helt vogntog på slæb, der også skal have tanket op.
    Børn der burde arbejde på det private arbejdsmarked, indtil disse blev konger og eller dronninger. Disses børn skal også have tanket op. Det skal deres onkler, fætre, kusiner, tanter osv, osv, så når dronningen tanker op på den lokale, så koster en optankning 5 mill alt i alt – og så kan selv ikke Kassi Jesper følge med.

    Selv en slentretur på Strøget og ind på McDonald i kongeregi koster en hel årsløn før skat for en borger på kontanthjælp.

    Jeg vil gerne være med til Dronningen og hendes gemal – og det er det. De andre skal ud på arbejdsmarkedet – ikke for at straffe dem, men for at de kan få et liv, uden for gobelinerne – inden de tiltræder, som enten konger eller dronninger. Joachim burde forsvinde ud af mutters skørter. Det hedder signalværdi, og den værdi kunne sikkert få mange af de unge der ligger hjemme og skvulper Cola i sig dagen lang, og gnasker chips i sig – væk fra en kongelig tilværelse uden indhold, ud på arbejdsmarkedet. Og spark Joachim B. Olsen ad helvedet til ved samme lejlighed. Er alle der hedder Joachim pr. definition både dumme og dovne?

  7. Af Jan Petersen

    -

    Læs iøvrigt Grundloven, det er den, der styrer det danske monarki!

  8. Af anders hansen

    -

    Mig bekendt regerer hverken den ene eller den anden dronning. Begge må nøjes med at tage til efterretning hvad ministre beslutter. Margrethe ville måske blive mere populær hvis hun ikke altid var så politisk korrekt, som dengang da hun snakkede om dumsmarte bemærkninger fra danskere der var bekymrede og skeptiske mht. indvandringen. Noget hun senere har indrømmet var naivt sagt. Men nu er indstrømningen af fremmede blevet en alvorlig trussel mod både kongehuset, landet og de enkelte danskere, og det burde dronningen nok sige åbent næste gang der er TV på.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt meget enig, monarken og andre medlemmer af huset skal selvsagt lære at holde sin kæft om politiske emner. Det er ikke et emne på deres CV!

  10. Af Hr. J Han sen

    -

    Burde Anne Libak ikke skrive i Billet Bladet.
    Her kunne hun bruge sine talenter bedre.
    Margrethe er ingen begavet kunstner.
    Det er noget slibrige underdanige journalister skriver for at fedte for kongehuset.
    Seriøse kunstnere er dog så høflige, at de sjældent udtaler sig om Margrethes dubiøse evner.

  11. Af Jan Petersen

    -

    Misundelse er en grim ting, men desværre ret typisk for pøblen!

  12. Af Erik møller

    -

    Har nu set videoen “WHY WOMEN DESTROY NATIONS AND CIVILISATIONS” på snap hanen. GODT NOK EN BARSK FILM. MEN DEN GIVER STOF TIL EFTERTANKE!!

  13. Af Jan Petersen

    -

    Den video henviste jeg til, for et par måneder siden – but don’t worry – der er ingen danskere på velfærdsdope, der har lyst til at konfrontere virkeligheden!

  14. Af J. Ha n sen

    -

    Interessant blog.
    Og et udtryk for beskaffenheden af de danske medier.
    2001 lagde Fogh og Pia Kjærsgaard deres sorte klamme skygge over Danmark.
    Danmark og danskerne blev forvandlet for altid.
    Et tideligere fredeligt, tolerant og respekteret folk blev forvandlet til et intolerant, krigsliderligt og fremmedfjendsk folk.
    Med mediernes velvillige, underdanige og ukritiske medvirken.
    Medierne blev tabloidsprøjter som svælger i petitstof og intet andet.

  15. Af P Christensen

    -

    “Misundelse er en grim ting, men typisk før pøbelen” skriver en læser.

    Læseren bør erindre sig (oplyses om) at “pøbelen” gennem historien
    konsekvent har trællet for at give eliterne velstand.
    Det omvendte har ikke fundet sted.

  16. Af Hr. J Han sen

    -

    Interessant blog.
    Og et udtryk for beskaffenheden af de danske medier.

    2001 lagde Fogh og Pia Kjærsgaard deres sorte, klamme og dystre skygge over Danmark.
    Danmark og danskerne blev forvandlet for altid.
    Et tideligere fredeligt, tolerant og respekteret folk blev forvandlet til et intolerant, krigsliderligt og fremmedfjendsk folk.
    Med mediernes velvillige, underdanige og ukritiske medvirken.
    Medierne blev tabloidsprøjter som svælger i ligegyldigt petitstof og intet andet.

  17. Af bent rasmussen

    -

    En liste over hvad regeringen foretager sig i retning af at undergrave både kongehuset, nationen, demokratiet, velfærden, sundheden, familielivet og almenvellet i bred almindelighed, ville nok få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. Listen er gys på gys, for det er i sandhed gyseligt hvad denne regering har gang i. Det var dog ikke bedre med den hvor helle, vestager og jelved styrede. Ihvertfald er antallet af marginaliserede, retsløse, ulykkelige og truede danskere nu rekordhøjt, og for hver dag kommer nye ofre til. Dronningen og Frederik burde sige fra, for både kommunisme og islamisme er en stor trussel mod kongehuset og alt andet i dette land.

  18. Af Jan Johansen

    -

    Anna Libak, som ellers er et fornuftigt menneske med en god portion menneskekundskab, har denne gang bevæget ud i noget forfærdelig sludder. Anledningen er dronning Elisabeths 90 års fødselsdag, men i hendes noget kejtede forsøg på at hylde majestæten synes hun lige, at dronning Margrethe også skal nævnes. Hun skulle jo nødig blive anklaget for majestætsfornærmelse.
    I denne omgang gør Anna Libak sig klog på, hvordan en dronning bliver populær og peger i den forbindelse på en række for hende væsentlige popularitetsfaktorer:
    01. Aldersbetinget
    02. Kontinuiteten vokser med alderen
    03. Tilladeligt at holde sig fra de sociale medier uden at blive beskyldt for arrogance.
    04. Undgå massernes misundelse. Det betragtes af AL som en bedrift.
    05. Man skal bo på et slot og gå rundt i en hermelinskåbe.
    06. Man skal helst være køn, dog uden at være decideret smuk.
    07. Som kongelig skal man ikke ligne en Hollywood-stjerne. Undgå at nyde det.
    08. Man skal klæde sig på for sin egen skyld. Det er meget vigtigt!
    09. Omgiv dig med umuliusser, så ingen får lyst til at stræbe efter et andet privatliv.
    10. Hvis man ikke kunne være blevet til andet, bør man tilstræbe ophøjet ydmyghed.
    11. Undgå interviews. Det påkalder sig den dybeste respekt!
    12. Som kongelig skal man for alt i verden ikke gå indfor i regnvejr. Imperiet, imperiet!
    13. Gør det umulige. Lev livet i pomp og pragt, uden at nogen viser misundelse!
    14. Fortæl ofte, hvor meget ægtefællen har gjort for kongehuset. Det luner.

    Anna Libak! Hvad har du gang i? Du kan da ikke mene alt det vrøvl og så på en gang. Det må da være en joke!

  19. Af J Ha n sen

    -

    Interessant blog.
    Og et udtryk for beskaffenheden af de danske medier.

    2001 lagde Fogh og Pia Kjærsgaard deres sorte klamme skygge over Danmark.
    Danmark og danskerne blev forvandlet for altid.
    Et tideligere fredeligt, tolerant og respekteret folk blev forvandlet til et intolerant, krigsliderligt og fremmedfjendsk folk.
    Med mediernes velvillige, underdanige og ukritiske medvirken.
    Medierne blev tabloidsprøjter som svælger i ligegyldigt petitstof og intet andet.

  20. Af Finn Bjerrehave

    -

    Man bliver populær hvis man holder sig udenfor politik, og sådan opstod kongedømmet i Danmark, forskellen på dengang og nu er penge. Danmarks historie fortæller nemlig, Kongen blev udvalgt ud fra den rigeste person, og skulle styre hæren og ikke andet.
    Vores kongehus kan desværre ikke præsentere denne økonomiske formåen, samt hæren bliver ikke ledet af kongehuset mere, og måske derfor vores tossede krige i den Muslimske verden.
    Hæren tilbage til Kongehuset. Finn Vig

  21. Af Allan Hansen

    -

    Nuvel, guderne kommer og går – det er forår.
    Her kommer en gud, der er gået bort – men vil være der
    4 ever,,,,,,,,,
    P.S: Bemærk lige bassisten , som regnes for en af verdens bedste
    funk-bassister ( hvilket hun også demonstrer her!)
    Hun hedder BASIDA – og hun er fra Århus.

    Varme hilsner til Prince, og alle de verdensklasse musiker
    han har spillet med.

    Fred være med alle.

    https://www.youtube.com/watch?v=jF49nZ1ydJg

  22. Af J H

    -

    Interessant blog.
    Og et udtryk for beskaffenheden af de danske medier.
    2001 lagde Fogh og Pia Kjærsgaard deres sorte klamme skygge over Danmark.
    Danmark og danskerne blev forvandlet for altid.
    Et tidligere fredeligt, tolerant og respekteret folk blev forvandlet til et intolerant, krigsliderligt og fremmedfjendsk folk.
    Med mediernes velvillige, underdanige og ukritiske medvirken.
    Medierne blev tabloidsprøjter som svælger i petitstof og intet andet.
    Som bohave, ligegyldige kongefamilier og lignende.

    Et folkeslag uden værdier vil ende med at være irrelevant.

  23. Af EndnuEnFra Pøllen

    -

    Jæ ve bare sige jeg. Og så ve jæ os godt lie sie at det er top-sjovt med alle de kolleger fra pøllen, der skriver super-sjove kommentarer. Det er længe siden, jeg blev underholdt så godt. De er alle skrevet på den første impuls, og det er smuk underholdning fra pøllerne i pølle-land. Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe den II.

  24. Af Benny B

    -

    Libak.
    Jeg så din analyse af flygtningeforhandlingerne med Tyrkiet her til morgen på Dansk Pravda og jeg må sige, at du skuffede.
    Det ser ud til, at du også blindt har overtaget radikaler narrativet om, at vi ikke har andre muligheder end at føje Tyrkiet.
    Hør nu her, EU. er en langt større økonomi end Tyrkiet og når man kan føre økonomisk magtpolitik mod diktatoren i Rusland, kan man også gøre det mod diktatoren i Tyrkiet. – det er skammeligt at du ikke engang nævner muligheden.
    Desuden har EU. mange andre skud i bøssen. Man kunne love, at ingen der kommer u inviteret under nogen omstændigheder kan få opholdstilladelse, men den løsning har du heller ikke fantasi og mave til at nævne.
    Tidligere var du en straight talker, men nu snakker du som en klon af danskerhaderen Bo Lidegaard.
    Stop løgnen om at vi ikke kan stoppe migrant tsunamien.
    Yes we can!

  25. Af DK invaderes og er truet og misregeret

    -

    Hvis der opstår gangstervælde, terrortilstande, sundhedsskandaler og pestlignende sygdomme i Danmark vil det også kunne gå ud over hoffet. Det burde løkke, pape, dronningen, frederik og joakim mfl. måske lige tænke lidt over.

  26. Af Jakob rasmusasen

    -

    “Sådan bliver en dronning populær”

    Hun skal selvfølgelig bare udnævne Kong Henrik til konge.

  27. Af Jakob Rasmussen

    -

    Hvad er en cirkus uden en fransk klovn?

    En trist affære.

    Derfor er det på tide, at dronningen ligger sine småracistiske, grødbondeagtige, frankofobiske tendenser til side, og giver verdens- og levemanden Henrik sin retmæssige titel.

    Denne muntre levemand er en ny Christian d. 4, som bidrog til kongehusets store popularitet, med sit franske vid og sin esprit.

    Dronningen er flink og snusfornuftig, men – ærlig talt – også ret kedelig og småborgerlig, så hvis hun fremover er den eneste klovn i manegen, så vil kongehuset træde ind i den lange række af danske cirkusser, der er gået fallit på grund af manglende publikum.

  28. Af Hr. J Ha n sen

    -

    Interessant blog.
    Og et udtryk for beskaffenheden af de danske medier.
    2001 lagde Fogh og Pia Kjærsgaard deres sorte klamme skygge over Danmark.
    Danmark og danskerne blev forvandlet for altid.
    Et tidligere fredeligt, tolerant og respekteret folk blev forvandlet til et intolerant, krigsliderligt og fremmedfjendsk folk.
    Med mediernes velvillige, underdanige og ukritiske medvirken.
    Medierne blev tabloidsprøjter som svælger i petitstof og intet andet.
    Som bohave, ligegyldige kongefamilier og lignende.

  29. Af Teddy bjørn Olsen --tegner

    -

    Kære Anna Libak ! –Din overskrift passer os fint ! —Med omvendt (lighedstegn) –Nemlig : Hvordan—–Bliver vi en Folketings-formand KVIT !n

  30. Af Teddy bjørn Olsen --tegner

    -

    Appropos ! –Vi har læst ! –Hvad en Folketings-formand laver –og til 1,4 millioner skatteborger-kroner ! —-Måske gælder det samme for En dronning !

  31. Af Jan Johansen

    -

    Det er da meget værre med en dronning her i Danmark. Hun får mindst 80 millioner pr. år og så alt det løse, som er svært at gøre op i rede penge. Hertil kommer 8 millioner til manden, som slet ikke laver noget eller meget lidt. Undskyld, han rejser en hel del for tiden, men det er bare for sjov.

  32. Af Teddy bjørn Olsen --tegner

    -

    Ja, du har ret ! –Hvis danskerne bare havde lidt af “det franske temprement ! –Så ville gaderne i DK –være fyldt med folk, der ikke ville finde sig i “hverken konge-røgelse til milliarder af kroner ” –udskiftning af den danske befolkning –med muslimer fra Mellem-østen/Afrika ” ! –Eller –levebrøds-politikere –der lige er gået ud af skolen –og –ligesom f.eks (kommunisternes tals-kvinde ! –Vil vifte med sin lille finger –Og belære (dr. 2 deadline) voksne garvede borgerlige folk, ! Om AT: kommunisme er det helt rigtige ! For lille Danmark ! —Som Claus Hjorth(finansministeren i øjeblikket véd bedre besked om !—Danmark kommer aldrig ud af den situation AT: landet er det tredie-sidste vækst-land i EU !—Vi skal have stemt “Det nye borgerlige indi folketinget ! De har top-erhvervs-folk i toppen ! –Det er, hvad der skal til –Og ikke kommunister-gøgler-parti´er eller for den sags skyld Radikale V –og socialdemokrater ! De sidste er blevet landets rigeste –Fordi de allesammen er off. ansatte ! Og ikke, at forglemme AT: Muslimerne er deres kernevælgere ! 42 islamiske ghettoér er, hvad socialdemokraterne har på samvittigheden !–som de har fredet i klasse A –i 3-4 årtiér ! –Således at de dér kunne leve somom de stadigvæk boéde i Mellem-østen ! Det er bare danske skatteborgere, der har betalt hele gildet !

  33. Af Jan Johansen

    -

    Popularitet kommer ikke af ingenting, og det er vel heller ikke et mål i sig selv. Hverken alder eller påtaget fremtoning og adfærd kan fremme noget som helst i den retning. Det er dronning Elisabeth et meget godt eksempel på. Hun har altid virket meget naturlig, men måske også lige lovlig reserveret. Alligevel er det nok rigtigt, at hun er meget populær, men hænger det ikke også sammen med den helt anderledes indstilling, det engelske folk har til nationen, England? Måske har det også noget med respekt at gøre – gensidig respekt! Når dronning Elisabeth eksempelvis taler til nationen, foregår det på en meget afslappet facon. Hun er da så velforberedt, at hun virkelig når hele befolkningen. Hun er nærmest ikke afhængig af det manuskript, der givetvis ligger foran hende. Hun er sig selv, og det bliver hun respekteret for. Selv alvorlige kriser i familien har hun tilsyneladende klaret på fornemste vis, omend det må have været svært. Så lad os i højere grad vægte respekt fremfor popularitet.

  34. Af Dennis Pedersen

    -

    Det er med de kongelige som med vores kæledyr: vi bruger flere penge på dem end vi egentligt bryder os om, deres objektive nyttevirkning er tvivlsom og de har en tendens til at have små “uheld” der får vores blodtryk til at stige.

    Omvendt pynter de i landskabet, er gode samtaleemner og har en vis affektionsværdi. Folk uden kæledyr kan ikke se det positive aspekter og undrer sig over vi ikke for længst har skilt os af med kræene – tænk på alle de penge vi kunne spare! Vi har også overvejet det, men når Prins(gemal) Henrik står der med sine store, brune øjne lader vi ham alligevel ligge i fodenden. 😉

  35. Af Jan Johansen

    -

    En dronning bliver populær ved at træde tilbage i tide – før det bliver rigtig pinligt! I virkeligheden burde Frederik den 3. ha’ fået sparket for 356 år siden . Da tillod han sig den frækhed at begå statskup her i landet uden at blive retsforfulgt. Herefter styrede skiftende konger egenhændigt landet fra 1660 og frem til og med 1848. Den gamle valglov blev afskaffet, og en ny arvefølgelov indført, hvorefter kongetitlen gik i arv inden for en bestemt familie. Var det mon i overensstemmelse med det danske folks ønske? Nej, overhovedet ikke, men befolkningen blev heller aldrig spurgt. Skiftende konger forblev øverste myndighed helt frem til 1849, hvor vi fik den nye grundlov, Det var da, vi som samfund fik en vis indflydelse gennem det repræsentative demokrati, vi kender i dag. På det tidspunkt burde vi ha’ sagt farvel og et lunkent tak til kong Frederik den 7., for vi havde vel ikke så meget at takke for. Sikkert tværtimod! I stedet indførte man det, vi i dag kender som et konsttionelt monarki, Det indebærer, at vi kører videre, som om intet var hændt. Den kriminelle handling, som blev begået af kong Frederik den 3. fik ingen konsekvenser for hverken ham eller hans arvelige efterfølgere på tronen, og slægten blev endda belønnet med evig forsørgelse i luksusklassen ind til det går op for den danske befolkning, hvor horribelt dette er. Er det ikke snart på tide, at vi får indført et mere respekteret system, eksempelvis noget i retning af det, som Schweiz har indført og gennemprøvet igennem mange år? Det ville tillige kunne lette os for den politikerlede, som er opstået her i landet, og som er så forbandet svært at komme ud af i dag, og ikke mindst efter at EU har overtaget mere og mere magt fra de enkelte medlemslande!

  36. Af Jan Johansen

    -

    Konstitutionelt

Kommentarer er lukket.