Berlingske

Høje mænd – og tynde kvinder

Af Anna Libak 8

I sidste måned bragte tidsskiftet British Medical Journal nyt fra videnskabens verden, der revolutionerer den hidtidige kønsdebat. I årtier, i århundreder faktisk, har man skændtes om, hvorfor kvinder ikke har lige så meget magt som mænd. Er det samfundets skyld? Eller er det monstro deres egen?

Sagen viser sig nu ikke at være så ligetil. Ifølge et kæmpestort studie af 120.000 briter mellem 37 og 73 afhænger årsindkomsten (som er det bedste mål for karrieretrin) nemlig i virkeligheden af højden og af BMI. En mands årlige indkomst vokser ligefrem med 1.580 pund for hver 6,3 cm, mens det ikke i samme grad kan betale sig for kvinder at blive meget højere. Til gengæld vejer kvinders BMI tungt: Hver gang en middelhøj kvinde forøger sit BMI med 4,6 kilo, taber hun 2.940 pund i årlig indkomst. Det er dyre deller. For mænd betyder det ikke så meget, om de er lidt runde i det. Det giver bare lidt pondus.

Pludselig giver det mening, at kvinder i Østeuropa og i det tidligere Sovjet scorer mange flere topstillinger i det private erhvervsliv end i Danmark, selv om feminisme er et fyord derovre. Mænd er nemlig lavere mod øst, mens kvinder tit har utrolig lange ben. Og så kan det godt være, at man mener som turist at have set nogle russiske kvinder med et solidt BMI. Men hvis man tænker efter, er det nok mest babusjkaer, og de er ude af arbejdsmarkedet.

Og hvis nogen nu vil fable om Stalin og Napoleon, så kan de spare sig: Jo, de var ikke særligt høje, men det var de andre mænd heller ikke på deres tid.

DEN NYE undersøgelse giver måske endda håb om et forlig i den danske kønsdebat.

På den ene fløj har rigtig mange mænd i Danmark været trætte af at høre på, at de rager magt til sig på kvinders bekostning, fordi der er så få kvinder i topstillinger. Sagen er, at der også er få mænd i topstillinger. Det er såmænd, fordi der i det hele taget er meget få topstillinger. Og alle de mange mænd, som gerne ville have haft en topstilling, men heller ikke fik den, gider ikke høre på, at de skulle have snuppet den fra en kvinde. De har ikke engang snuppet den fra en mand.

Omvendt har en del kvinder på arbejdsmarkedet haft det stramt med at høre på, at de biologisk set er uinteresseret i bedre løn, større skriveborde og flere medarbejdere at dirigere rundt med. De har haft svært ved at tro, at de bare skulle have søgt stillingen som koncerndirektør, så ville bestyrelsen, der består af ni mænd og en kvinde, have valgt dem fremfor de syv øvrige mandlige ansøgere, hvoraf en spiller squash med bestyrelsesformanden, og en anden har skaffet to andre bestyrelsesmedlemmer et gratis årsabonnement til Operaen.

UNDERSØGELSEN skaber basis for et kompromis. For nu er det vel bevist, at det er et spørgsmål om biologi. Det kommer an på højden og drøjden. Men samtidig bekræfter undersøgelsen jo de strukturelle barrierer: Hele samfundet går rundt og synes, at høje mænd og tynde kvinder ser mere kompetente ud.

Så kan vi måske omsider slappe af her i Danmark: Det er hverken biologiens eller samfundets skyld. Det er videnskabens.

8 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt

    -

    “At sårede følelser er en politisk magtfaktor, der kan mobilisere store masser, blev åbenbaret, da Jyllands-Posten bragte de berømte Muhammed-tegninger. De fornærmede og sårede angiveligt en stor gruppe af muslimer så meget, at nogle af dem greb til vold og brandstiftelse mod danske ambassader. ”

    Hadprædikanter, der direkte opfordrer til drab på vantro og jøder, vold mod selvstændige kvinder, religiøs krig mod “vantro”, samt terror mod kritikere og kritiske kunstnere, bør selvfølgelig ikke kunne gemme sig bag religionsfriheden.

    Derimod bør det selvfølgelig stadig være lovligt at latterliggøre de religiøse terrorister, som bl.a. begår terror, for at true os til at indskrænke ytringsfriheden, som Jyllands-Posten gjorde.

    Men noget tyder på at regeringen ligger op til at kriminalisere JP’s karikaturtegninger, og lignende ytringer, “for at undgå, at radikale islamister reagerer aggressivt og begår terror.

    Der skal altså indføres censur af kritik og latterliggørelse af islamistiske terrorister, fordi kritikken og latterliggørelsen vækker terroristernes vrede og “får dem til at begå terror”.

    Men det var jo netop det, tde islamistiske terrorister ville opnå; en indskrænkning af ytringsfriheden, så det bliver forbudt, at kritisere Muhammed og islam.

    Tror politikerne, at vi får mindre terror, ved at belønne terroren, ved at give terroristerne dén indskrænkning af ytringsfriheden, som var formålet med terroren?

    En talsmand for Hizb Ut-Tahrir blev for omkring ti år siden dømt efter racismeparagraffen, fordi han brugte et citrat fra koranen til at opfordre til drab på jøder.

    Den islamistiske terrorist, der begik terrorattentatet på Synagogen i Krystalgade, havde overværet en antisemitisk hadprædiken hos Hizb Ut-Tahrir.

    Uddrag fra “Debatten om hård retorik mod jøder raser” af Eva Jung og Louise Stigsgaard, Berlingske 20. februar 2015:

    “Den religiøse og politiske bevægelse Hizb ut-Tahrir har endnu en gang bragt sig selv i mediernes søgelys. Denne gang fordi det viser sig, at en imam, som er støttet af grupperingen, har brugt hård retorik mod jøder i en video, der er optaget dagen inden drabene ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade.”

    “I prædikenen beskriver imam Hajj Saeed, at profeten Muhammed havde jødiske naboer i Medina. Hajj Saeed fortæller, at profeten i stedet for at opnå forsoning med jøderne beordrede dem til at konvertere til islam. Da de nægtede, “førte han krig mod dem”, lyder det blandt andet.

    Islamkender og tidligere folketingspolitiker Naser Khader kalder ifølge BT imamen for en “upcoming star” hos Hizb ut-Tahrir, som prædiker »meget hadefuldt mod Vesten og især jøder«. Over for Berlingske har Thomas Jøhnk Hoffmann, professor i Koranstudier ved Det Teologiske Fakultet i København, kaldt ordene for »en form for trussel eller en løftet pegefinger”.

    Også på Christiansborg har videoen bragt opmærksomhed. Til Berlingskes Nyheds-bureau kalder Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, prædikenen for helt og aldeles uacceptabelt “jødehad”.”

  2. Af Rikke Nielsen

    -

    Så anorektiske kvinder er kompetente til et direktør job (hvis de ikke dør af sult og organsvigt inden tiltrædelsen)?

  3. Af Troels Andersen

    -

    Således er det helt op til kvinder selv at få de topjobs.
    De kan bare daffe ned i fitness-centeret og komme igang.
    Små mænd derimod kan ikke komme igennem glasloftet, medmindre de går i stilletter.
    Det bliver nogle kønne bestyrelser vi får i fremtiden; kvindelige bodybuildere og dværge i nederdel.
    Konkurrenterne vil ryste i bukserne af skræk, eller dø af grin.
    Så det er Win-Win.
    Nu ved vi hvilke kvoter vi skal indføre.

  4. Af bent rasmussen

    -

    Hvorfor skal staten og medierne hele tiden blande sig i folks og firmaers private og interne forhold? Hvor er det trættende med den latterlige ligestillings- og kønsdebat. Og om lidt kommer der jo en anden “undersøgelse” der viser noget helt andet. Hvad rager det “systemet” hvis kvinder hellere vil gå hjemme eller have deltidsjobs? Det må de og familierne vel selvom?

  5. Af når blinde og døve taler om farver og musik

    -

    Så kværner ligestillings-mafiaen igen løs om at der ikke er kvinder nok, om at kvinder undertrykkes, om at der må kvoter til osv. De kvindelige journalister i DR og diverse aviser kan aldrig få nok af kampagner om de stakkels kvinder der holdes ude fra alting af de dumme og chauvinistiske danske mænd. Vi andre er ved at brække os.

  6. Af når blinde og døve taler om farver og musik

    -

    Kvindesags-kvinderne er endvidere så kortsynede, selvoptagne, uvidende og forvirrede, at de stadig ikke har opdaget at om kort tid kan det være totalt slut med alt med ligestillingen og kvindesagen. Gladeligt støtter feministerne de radikale partier og den invasion og masse indvandring der snart kan betyde deres egen, landets og civilisationens undergang.

  7. Af j b

    -

    Briterne..?
    Prøv med hollænderne, de er de nye Na’vi’.
    Ja, man mindes iøvrigt Svend Auken’s valgplakat, hvor han læner sig en anelse til venstre, og teksten lyder: ” Langt bedre “

  8. Af Mark Hansen

    -

    Test fra mark mark

Kommentarer er lukket.