Vilde dyr dræber ikke med vilje

Af Anna Libak 37

For tiden går der en ny film Kong: Skull Island om en kæmpeabe i biografen. Engang plejede King Kong at tabe sit hjerte til en blondine: Kærligheden gjorde aben menneskelig og fik publikum til at holde af den.
Men ifølge anmeldelserne bliver aben i den nye film ikke spor forelsket. Netop derfor tør jeg godt, uden at have set filmen, garantere, at aben på trods af sit frygtindgydende ydre, viser sig at være god nok på bunden.
Hvor jeg ved det fra?

Jo, det ved jeg, fordi vilde dyr tilbedes som aldrig før i Europa og USA, hvor rewilding-bevægelsen vokser sig stærkere og stærkere.
Det er grunden til, at der lige pludselig går bisoner rundt på Bornholm og elge i Østhimmerland; og at man i Dyrhaven risikerer at blive pandet ned af en flyvende Eghjort, der er Europas største bille og kan blive op til 8,5 cm lang.

Det er også grunden til, at sidste uges nyhed om, at ulven nu er nået til Fyn, kun blev hilst med overstrømmende begejstring. En forsker fra Københavns Universitet forsikrede om, at vi sagtens med vores landskab i Danmark kan have permanente ulvekobler. Ulven er nemlig i virkeligheden en prægtig skabning; den angriber aldrig mennesker, hvis den er mæt, og i Danmark er der ingen, der sulter. Det er derfor helt irrelevant, hvad der står i Den lille Rødhætte og Det lille Hus på Prærien, og helt irrelevant, at BBC for nylig lavede en dokumentar om migranter fra Subsahara, der stred sig vej gennem ørkenen mod Libyens kyst, forfulgt af et kobbel vilde ulve, der blot ventede på, at flygtningene skulle falde om af udmattelse. For var det måske ulve i velfærdsstaten Danmark, hvor supermarkedernes containere bugner af lammekølle? Nej, vel?
Så ve den jæger, der plaffer sådan en autentisk dejlighed ned. I Norge er en ulvemorder lige blevet dømt syv måneders fængsel, fordi han med koldt blod skød en ulv i Trysil. Ja, det er dér, hvor danske børnefamilier står på ski.

Og ulven er skam bare begyndelsen. I trygge habitater på forskningsinstitutioner rundt omkring i Danmark sidder midaldrende biologer med briller og aspargesarme bøjet over skrivebordene og planlægger at genindføre skovelefanten og næsehornet. De forefandtes helt naturligt i Danmark i den sidste mellemistid. Skovnæsehornet er desværre siden uddødt, men måske kan vi prøve med sumatra næsehornet, der synes at trives under køligere himmelstrøg. Hele livet har disse tændstikmænd kun kæmpet mod dårlig ryg, og nu drømmer de om at møde et næsehorn i skovtykningen på vej mod et af de vandhuller, som bliver genoprettet.

Man kunne selvfølgelig mene, at naturforvaltere ellers ikke manglede udfordringer: Tag for eksempel klimaforandringerne, forureningen af verdenshavene, og epidemierne i den intensive dyreproduktion for et nævne et par ting i flæng. Det burde ikke være nødvendigt at importere vilde elefanter.
Men dét er just pointen. Når de vilde dyr er blevet så populære, er det fordi vi har tabt tålmodigheden med mennesket: Disse dyr virker så uspolerede og ægte i en verden, hvor mennesker ellers har ødelagt alting. Derfor banker vores hjerte ikke for sølvfisk og bananfluer, hvis historie ellers også går langt tilbage: de trives simpelthen for godt sammen med os. For slet ikke at tale om koen, grisen, kyllingen, og hvad udskæringerne i køledisken ellers hedder: Dem har vi avlet på til ukendelighed.
Nej, de vilde dyr elsker vi, fordi de ikke vil vide af os. Det er det bedste bevis på, at de er så meget rarere. Visionen om det multikulturelle samfund er nu erstattet af visionen om biodiversitet i naturen. Dyrene svigter ikke: De har ingen slette motiver, kun instinkter, og hvis de dræber, er det ikke med vilje.

De tider er forbi, hvor det var kæmpeaben, der forelskede sig i et menneske. Nu har mennesket forelsket sig i den.
Anna Libak er konstitueret chefredaktør på Berlingske.

37 kommentarer RSS

  1. Af Niels Juul Hansen

    -

    Personligt mener jeg, at Noah skulle have klasket de irriterende myg til døde, i stedet for at lade dem komme ombord på hans ark.

    Svar
  2. Af Flemming Lau

    -

    Anna Libak.
    Den er lige i “øjet”. Der er nemlig ikke ikke mange der indset at, “wildlife og multi kulti trenden er udtryk for samme. I ’70 erne hørte man om “the noble savage” og enhver tanke om at kultivere denne, var udtryk kulturimperialisme. Nu ankommer de herop og så er det lige pludseligt naturligt at vi skal civiliseres med æresdrab og kønsulighed
    Hvorfor at de højtuddannede ikke kan se at det er et ræs ned til bananrepublikkens stade, er mig en gåde. Jeg tror simpelthen at det er udtryk for at disse kedelige mennesker keder sig enormt!

    Svar
  3. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – Visionen om det multikulturelle samfund er nu erstattet af visionen om biodiversitet i naturen – så har jeg stærkt på fornemmelsen, at et kobbel glubske ulve indvandret sydfra formentlig er et problem, der kan løses. Problemet er straks noget mere kompliceret, hvis de glubske ulve viser sig at være tobenede!

    Svar
  4. Af Helge Nørager

    -

    Jeg holder ubeskriveligt meget af mine missekatte.
    Men når en af de 2 unge kommer med en halvdød fugl eller mus, for at vise hvor dygtige de er og lege lidt.
    Bliver jeg trist, men ved godt det er deres natur. Og håber det ikke sker for tit.
    Men de er rovdyr, selv om de er meget kælne.

    Svar
  5. Af Flemminh Lau

    -

    Helge Nørager.
    Jeg kender fornemmelsen. Har flere gange skulle være hurtigere end min egen skygge, for at redde små bambier, harekillinger, katte og forvildede høns fra gabet af min lille hund, inden den begyndte at ruske. Og mens man holder hovedet fast mod jorden, får man blikket, “hvad gør du det for va..?” Hvinende mus er No go! De aflives straks og så får katten dem igen. De eneste der er lidt svære at holde i ave er krager og skaderne, men belært af tidligere erfaringer, letter de når de øjner mit store korpus!

    Svar
  6. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er dræbersnegle vel et helt oplagt emne – for politisk korrekte – at frede? Æd hele skramlet – på offentlig tilskud – skatteyderne betaler gladelig for at arten bibeholdes!

    Svar
  7. Af Uffe Staulund

    -

    Det er dumt, at rokerer for meget med naturen. Se hvor galt det gik i Australien med indførsel af kaniner, vandbøfler og tudser, alt i den bedste mening.

    I Sønderjylland har man hygget sig med importerede bævere, til stor morskab for parcelhusejerne, som har set deres frugttræer forsvinde ud i vandet.

    I forskellige steder i Danmark og Nordfrankrig har man lavet gangbroer til vilde dyr, så de kan passere motorvejen uden at blive dræbt. Det er smukt, men er der nogen dyr som bruger passagerne?

    Hvis man vil passe på dyrelivet, så kan man også vurdere, hvor mange trækfugle, som dør ved sammenstød med møllevinger.

    Knuthenborg dyrepark er sikkert en god ide, men vi skal ikke til at importer ulv og bjørne fordi Danmark havde det for 2000 år siden.

    Vilde dyr skal ses i deres naturlige habitat.

    Svar
  8. Af Lis Sørensen

    -

    Noget svineri hvorledes anti demokraten libak nægter at bringe mine indlæg altid , som resten af denne fascistiske avis.

    Svar
  9. Af Lis Sørensen

    -

    Noget sv ineri hvorledes anti demokraten libak nægter at bringe mine indlæg altid , som resten af denne fasc istiske avis.

    Svar
  10. Af hvorfor er filtret sat til at opsluge sobre indlæg?

    -

    Som ny blogger her undrer det mig meget at et kort satirisk/humoristisk indlæg straks blev fra sor te ret.

    Svar
  11. Af Jes Petersen

    -

    Som sædvanlig en sjov, klog og interessant artikel af Libak

    Svar
  12. Af J Nielsen

    -

    ” Hvinende mus er No go! De aflives straks og så får katten dem igen.”

    Når vi spiser husdyr skal de være rolige ved aflivningen. Er der panik, får de en bitter smag af adrenalin.

    Katte elsker den smag.

    Svar
  13. Af Helge Nørager

    -

    Hvis der er andre end mig som er kede af døde insekter i vandskåle til husdyr udendørs.
    Læg en ren træpind / et stykke hampereb, de kan kravle op af, er testet og 80-90 % reduktion af druknede bænkebidder og andre undgås, og vandet er måske mere sundt.
    Altid trist af se insekter der forspiser sig i tørkost, og af den grund dør, tørkost kan også være dødsfælder for snegle.
    Formålet med fodring er jo at mætte katte, ikke af aflive andre væsner.
    Husk at rengør for deres slim, det sætter sig på kanter og fremmer ikke kattes appetit.

    Ps Rart det er ved at være forår.

    Svar
  14. Af b niel

    -

    Ja, hvis dyr ikke dræber med vilje, så lad os da endelig fylde Danmark med vilde dyr. Om de er firbenede eller tobenede er vel underordnet. Det er også regeringens mening.
    Se iøvrigt den korte, 24nyt.dk, 180g og snapha.

    Svar
  15. Af b niel

    -

    Fordelene ved at oversvømme Danmark med elefanter, næsehorn, ulve og andre rovdyr er mange. Bl.a. kan de medvirke til at decimere antallet af danskere, så der bliver plads til endnu flere migranter. Ganske vist har regeringens sundhedsnedskæringer og velfærdsforringelser allerede mindsket bestanden af danskere, men det går ligesom lidt for langsomt. Men en masse rovdyr på landet, i byerne, på legepladserne og i villahaverne vil nok kunne trække i den rigtige retning.

    Svar
  16. Af Martin Hansen

    -

    Helt legitimt at have forskelligt natursyn og sætte det til debat. Det er derimod absolut unødvendigt og uværdigt med den stereotype og meget nedladende fremstilling af personer der ønsker en mere varieret natur end vores kultur- og landbrugslandskab. Den slags perfiditeter kan man læse på de sociale medier – hvis man har lyst – det hører ikke hjemme i avisen!

    Svar
  17. Af N O Nielsen

    -

    Vilde dyr dræber ikke med vilje-korrekt.
    Det er først når mennesket blander sig i dyrets natur og fremelsker aggressivitet hos dyret at det går galt.
    Tænk bare på hanekampe-kamphunde- tyrefægtning og andre modbydeligheder.

    Svar
  18. Af Kim Houmøller

    -

    Ulve er ganske ufarlige. Hvem vil ikke lade disse fredelige hunde lege sammen med børnebørnene? Ulve hører til i den danske natur på lige fod med Iberiske skovsnegle og malariamyg.

    Svar
  19. Af Uffe Staulund

    -

    Undskyld, jeg glemte at kommentere over skriften : Vilde dyr dræber ikke med vilje.

    Jo det gør de, fordi de er sultne og skal skaffe føde til sig selv og deres unger.

    Så er der mår, ilder, mink og andre i den artsklasse, de kan gå amok i en blodrus. Mange hønsehuse er ryddet i en blodrus.
    Så overskriften er forkert Anna Libak.

    Svar
  20. Af P Christensen

    -

    Dyr har et vidunderligt karakteristikum, der på det punkt placerer dem højt over aben homo sapiens: – Dyr er ikke religiøse.

    Svar
  21. Af bent niel

    -

    Sten, træer, skyer, jernklumper, kommunister, blodtørstige bøller og totalt hensynsløse politikere er heller ikke religiøse. Placerer det dem vidunderligt højt oppe over civiliserede mennesker?

    Svar
  22. Af Thomas Lisborg

    -

    .. Har ikke bemærket, at fortalerne for reintroduktion af udryddede pattedyr ( bæver, vildsvin, bæver m.m.) har ståsted i en pusse-nusset kærlighed til dyr; argumenterne er jo dyrenes nøglerolle for biodiversitet, dvs afledte naturtyper, planter, insekter osv. Ulven er så ikke på listen, den er jo ikke i spil som reintroduceret art.
    Så lidt faktatjek og måske et tema, frem for small-snak.
    Man kan ikke sætte links ind; men tag en tur rundt i Google, der er masser af godt læsestof for og imod reintroduktion og også om de indvandrere ulve.

    Svar
  23. Af Thomas Lisborg

    -

    .. Har ikke bemærket, at fortalerne for reintroduktion af udryddede pattedyr ( bæver, vildsvin, bæver m.m.) har ståsted i en pusse-nusset kærlighed til dyr; argumenterne er jo dyrenes nøglerolle for biodiversitet, dvs afledte naturtyper, planter, insekter osv. Ulven er så ikke på listen, den er jo ikke i spil som reintroduceret art.
    Så lidt faktatjek og måske et tema, frem for small-snak.
    Man kan ikke sætte links ind; men tag en tur rundt i Google, der er masser af godt læsestof for og imod reintroduktion og også om de indvandrede ulve.

    Svar
  24. Af Rasmus Ejrnæs

    -

    Haha, den er sgu sjov. Jeg er en af dem med tændstikarme og briller. Men en ting har du nu fået lidt galt i halsen Anna Libak: Vi forholder os nøgternt til de store dyrs farlighed. I modsætning til den emotionalitet som udfoldes i det øvrige samfund – både med hensyn til dyrenes bedårethed eller deres grusomhed. Eller for den sags skyld til dommedagssynerne ved globale epidemier og plastik i verdenshavene. Især professor Svenning med elefanterne. Helt nøgtern. Hvis der er noget som ikke er nøgternt i vores tilgang til rewilding, så er det en vild trang til at leve et helt liv i en vibrerende natur med alt fra bladlus til kongeørne frem for denne forkrampede, kontrollerede, monotone og åndsløse kultiverede natur som vi omgiver os med i dag. Men nøj en griner, tak for den!

    Svar
  25. Af georg christensen

    -

    BRAVO. Et udsagn som jeg med lethed kan tilslutte mig. Vilde dyr dræber kun for at overleve på deres måde, nogle for bare at overleve dagen andre graver byttet ned i jorden menneskes køleskab. Andre dyr, som “vi” de indviede mennesker,som kalder os selv for “LIVET”. De indviede, i troens og magtbegærets “værdiløshed”, destruerer hinanden i magtbegærets og troens navn ud fra manglen på “viden om”,

    Af og til, spørger jeg mig selv: Hvor er forskellen mellem de vilde dyr og menneskedyret?.

    Mit problem er, at jeg har besvær med at se forskellen. Individet mennesket med en indbygget og udvidet hjerne, bruger kun sin egen hjerne i “illusions beskrivelser” af sin egen virkelighed medens ALT udenfor bare opfattes som uvirkelig.

    Svar
  26. Af J Nielsen

    -

    “Dyr har et vidunderligt karakteristikum, der på det punkt placerer dem højt over aben homo sapiens: – Dyr er ikke religiøse.”

    Der findes en demonstration af at duer er overtroiske.

    Svar
  27. Af Flemming Lau

    -

    Kim Houmøller.
    Lad os bare få et par ulvekobler til de store skove i Nordsjælland, så folk også der, kan nyde de blide dyr som jyderne har gjort det, de sidste 5 år. Lur mig om ikke de meget hurtigt vil finde anvendelse for de 3 ’s er. Shoot-Shaufle-and Shut Up! Nå nej, vi skal jo være “åbne” for alt, i disse værditomme tider.

    Svar
  28. Af Morten DD Hansen

    -

    Alene i Vildmarken. Planet Earth II. Mitt I Naturen på SVT. Ut i Naturen på NRK. Alle steder trækker vild natur store seertal, og der bliver flere seere, ikke færre.

    Mon ikke vi har brug for en dosis storhed for at blive mindet om, hvad verden handler om, og hvordan vi passer ind? En smule vildskab i stedet for en grøn mand, der kører rundt på plæneklipper? Det tror jeg.

    Bisonerne på Bornholm er en kæmpe attraktion, vildheste på Sydlangeland ligeså. De udsatte bævere er dog lidt for sky til at blive publikumssællerter. Ulvene, der krydser halve kontinenter på gåben, ligeså. Men de er derude.

    Jeg tror ganske enkelt ikke, at danskerne vil nøjes med blomstrende rapsmarker.

    Svar
  29. Af J Nielsen

    -

    Ulve og mennesker har jagtmetoden til fælles: begge arter løber byttet træt. Og det sker som regel i flok. Så der er fra starten en vis indbyrdes forståelse mellem os og vores firbenede ven. (*)

    Som siden er blevet udkonkurreret af en anden firbenet ven.

    Sofaen.

    (*) Samtlige hunderacer nedstammer fra ulven. Vilde hunde i den danske natur? Jeg ved ikke rigtigt.

    Svar
  30. Af Alf Blume

    -

    “Visionen om det multikulturelle samfund er nu erstattet af visionen om biodiversitet i naturen”
    Sådan laver man frugtgrød: blander æbler og pærer sammen, men det bliver ikke en god pointe i en blog (eller leder, for hvad er det Libak, når du er chefredaktør?)
    Hold da op – er der nogen der ikke går ind for biodiversitet, for det har INTET med ulve, skovelefanter, næsehorn eller dræbersnegle at gøre, men om at vores natur er forarmet, fordi den har for lidt plads og fordi den er fragmenteret.
    Der er rigeligt med biodiversitet at opnå ved den rette naturforvaltning i insekter, svampe, planter, padder og fugle uden at nogen bliver bidt i røven af en ulv eller uden at nogens æbletræer skal lade livet til bævere.
    Hvad er Libaks ærinde egentlig, andet end at gøre nar de folk der ved noget om sagerne – Årh jo, opgør med Ekspertvældet, de sidste dønninger fra AFR . .

    Svar
  31. Af P Christensen

    -

    Bent Nielsen 20:29
    Jeg har trådt på din ligtorn, kan jeg se.
    Rigid religiøsitet som fx ideologien islam, hvor
    folk som lemminger indoktrineres til ikke at tænke selv,
    men hvor gamle fordomme indarves, er en væsentlig hovedårsag
    til menneskets deroute, ikke mindst i Mellemøsten.

    Svar
  32. Af jørgen p

    -

    Islam er en blanding af religiøsitet og ideologi. Nok mest det sidste. Med propaganda, tvang og trusler har man ensrettet de arabiske og afrikanske folkemasser, og resultatet er at kommunisme og na zisme er blevet udskiftet med en tredje ideologi som også går ud på at erobre rigdom og “lebensraum”, med samme metoder: trusler, mord, krig og terror. Vi europæere lægges for had som vantro og urene, og der er en “hellig” pligt til at dræbe og udrydde os, så snart det bliver muligt. I første omgang skal Europa overtages med indstrømning af store folkemasser, og når de er blevet mange nok begynder KRIGEN. Uden pladderhumanisterne ville erobringsplanerne og udryddelsesplanerne dog ikke været noget værd. Nu lykkes de nok, medmindre europæerne vågner op af deres døs. Men foreløbig har de både islamisterne, gammelpartierne og medierne imod sig. Se 24nyt.dk, snaphanen, 180g, den korte og you tube: merkels migrant crisis/one year on/what next.

    Svar
  33. Af Asser Øllgaard

    -

    Den hule forargelse fordummer ikke med vilje

    I trygge habitater på redaktioner rundt omkring i Danmark sidder midaldrende udlandsredaktører med blond hår og mormorvinger bøjet over skrivebordene og leder efter hule forargelser der kan vække frygten for det ukendte og uregérlige i danskerne.

    Hele livet har disse matroner kun kæmpet mod tilsvarende medier, og nu drømmer de om noget der kan give en branche i krise noget tiltrængt opmærksomhed i den stigende konkurrence fra sociale medier og nye informationsteknologier, og den deraf følgende mangel på abonnementsindtægter.

    Man kunne selvfølgelig mene at udlandsredaktører ellers ikke manglede udfordringer. Tag for eksempel den globale tendens til at nedtone værdien af ekspertudsagn til fordel for letkøbte holdninger til emner som man tydeligvis ikke har forstået essensen af, med den næsten uundgåelige konsekvens at sagligt oplyst debat bliver udhulet og holdninger polariseret. Det burde ikke være nødvendigt at opfinde nye fjendebilleder.

    Men dét er just pointen. Når den hule forargelse er blevet så populær er det fordi vi har tabt tålmodigheden med virkeligheden. Disse hule forargelser virker så ukomplicerede og nemme i en verden, hvor videnskab og teknologisk fremskridt er nået så langt at vi føler os dumme og afmægtige når vi skal prøve at overskue et nyt emne, som andre har arbejdet professionelt og dedikeret med i en menneskealder. Dette vel at mærke inden vores svindede evne til at holde fokus tvinger os til at tjekke om der er sket noget nyt på Twitter. Derfor banker vores hjerter ikke for grundige, gennemtænkte løsningsmodeller der er baseret på eksperters tålmodige og videnskabelige studier af komplekse systemers dynamikker. De er simpelthen for besværlige.

    Nej, den hule forargelse elsker vi, fordi den ikke kræver noget af os. Det er det bedste bevis på, at den er så meget rarere. Visionen om et oplyst samfund er nu erstattet af visionen om at slippe for besværet med at stille spørgsmålstegn ved om vores egne fordomme i lidt for høj grad er baseret på skønlitterære værker som Den Lille Rødhætte og Det Lille Hus På Prærien. Den hule forargelse svigter ikke ikke: den ignorerer nuancer og substans, og hvis den dræber det oplyste demokrati er det ikke ikke med vilje. Det var jo bare et friskt og humoristisk indspark. Det var bare locker room talk.

    De tider er forbi, hvor mennesket var nysgerrigt og gerne ville vide mere om sig selv og sin egen plads i naturen. Nu er mennesket forelsket i sig selv.

    Svar
  34. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Mange dyr har deres ry imod sig, hvilket har kostet hele dyreracer livet, men det er stadig svært at ændre på folks fordomme om bestemte dyreracer, når de først har bidt sig fast.

    Tænk, på den “kloge ugle”, der dum som en dør, eller den “usle rotte”, der er venligt, klogt og socialt dyr.

    Indlægget fik mig umiddelbart til at tænke på den stakkels mæfikke, der også har sit ry imod sig: Mæfikken er en lille, elegant duerace med store øjne, som nærmest anses for at være en flyvende rejekælling.

    Stakkels kræ.

    Svar
  35. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Skovelefanter ved Silkeborgsøerne?

    Typisk, dansk mangel på fantasi og og ambitioner.

    Uddrag fra “Biologer vil genoplive uddøde dyr” af Kirstine Dons Christensen Jyllands-Posten 1.03.2014:

    “”Vi vil gerne genoprette den vilde steppe i Arktis, og derfor skal vi have mammutten tilbage. En eller to mammutter er ikke en succes. 100.000 mammutter er en succes,” siger projektets leder og medstifter, Steven Brand til The New York Times.”

    Svar
  36. Af jørgen pe

    -

    Vilde dyr dræber ikke med vilje? Kan man nu være sikker på det? En del hajer, kvælerslanger og krokodiller virker nu ret opsatte på at tage livet af deres bytte. Men måske det vil være mere interessant at se på om tilsyneladende tamme og fredelige politikere i virkeligheden er store dræbere. Som ovenikøbet går mest efter deres artsfæller! En undersøgelse vil måske afsløre at disse harmløst udseende politikere er farligere end skorpioner og at de har været årsag til tusindvis af dødsfald.

    Svar
  37. Af Anders Munch

    -

    “Vilde dyr dræber ikke med vilje” Anna Libak
    https://static.ylilauta.org/files/5p/orig/x2u7jo4d/mugabezimbabwe.jpg

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info