Regeringen bestemmer lidt mere mindre

Af Anna Libak 31

I udlandet kan de simpelthen ikke få politisk forandring nok. I Holland vil Geerts Wilders forbyde koranen og lukke moskeerne.
I Frankrig lover Marine le Pen at få Frankrig stemt ud af EU i en fart. I Rumænien er hele landet på gaden for at protestere mod korruption. Fra USA er Trump i gang med at lave verdensordenen om. For bare at nævne det mest aktuelle.

Helt anderledes i Danmark. Her er der politisk mere stille, end der har været i årtier. Ind imellem fremsætter regeringen dristigt et udspil – væk med SU´en, flere skattelettelser, lavere pensionsalder, den slags – som vækker voldsom ballade, hvorefter det bliver taget af bordet og udskudt. Det skete også sidste år, hvor alle politiske beslutninger blev udskudt til efteråret. Men da efteråret så endelig kom, fik vi en regeringsomdannelse i stedet for. Altså måtte man begynde forfra med at udskyde.

Forklaringen er naturligvis, at det er en mindretalsregering. Men selv om vi Danmark har tradition for mindretalsregeringer, der ikke kan få det, som de vil have det, så er denne regering noget særligt, fordi den er en mindretalsregering af de mindre. Og vi står derfor i en situation, hvor regeringen bestemmer mere mindre. Faktisk kan man sige, at vi har fået en parlamentarisk situation, hvor regeringen beslutter lidt mindre end dem, der tidligere besluttede og vedtog mindre; ja den vedtager mere mindre end de regeringer, der besluttede mindre og vedtog mindre, men altså trods alt vedtog lidt mindre mindre.

Nu skulle man tro, at oppositionen var ivrig efter at bringe denne fortvivlende situation til ophør. Men det er den ikke. For ligesom regeringen har sig stillet tilfreds med at regere uden at bestemme, har oppositionen det fint med at bestemme uden at regere. Et valg vil bare gøre det hele meget værre.

Socialdemokratiet ønsker ikke et valg, for selv om Mette Frederiksen er blevet virkelig populær på at tie stille, så får hun trods alt ikke mandater nok til en flertalsregering. Og der er ingen, partiet kan danne regering med længere. De Radikale? Alternativet? SF? Enhedslisten? Nixen. I teorien kunne Socialdemokratiet selvfølgelig gøre fælles sag med Dansk Folkeparti, for sjældent har to partier lignet hinanden så meget: Men netop af den grund insisterer de på at tilhøre hver sin fløj. Tvillinger hader at blive forvekslet.

Dansk Folkeparti ønsker heller ikke et valg, for partiet får heller aldrig mandater til en flertalsregering, og da slet ikke nu, hvor vælgerne vender partiet ryggen i afsky over bilagsfusk og lovprisningen af Putin. Hvis der kom valg nu, ville Nye Borgerlige meget muligt komme ind. Pernille er det nye sort.

Regeringen har heller ingen interesse i et valg, for den kommer ikke mere i regering, end den er nu. Snarere mindre.

Men måske er det ikke så slemt, som det lyder. For der bliver faktisk også mindre og mindre for en regering at holde styr på. Langsomt, men sikkert, sælger staten sine besiddelser fra: En dag var Datacentralen solgt, så kom turen til DONG og Postvæsenet, så skulle pengene trykkes i udlandet, og minsandten om ikke Statens Seruminstitut blev solgt for en slik til en sheik den anden dag. Ifølge Politico.eu er Færøerne nu på vej væk; Næste år skal færingerne stemme om en ny forfatning, der baner vejen for en folkeafstemning om fuldstændig løsrivelse fra Danmark.
Det har de danske politikere imidlertid taget ganske roligt. Hvilket man sådan set godt forstår. Folketinget har nemlig netop vedtaget, at man ikke ønsker, at borgere med anden etnisk baggrund kommer i flertal nogetsteds i riget. Og det har de faktisk længe været på Færøerne.

Anna Libak er konstitueret chefredaktør

31 kommentarer RSS

  1. Af - Niller

    -

    Jamen så går tiden da med det- alt bliver udskudt til engang i fremtiden og Løkke køber sig mere tid på den post han ikke ville have for enhver pris.

    Svar
  2. Af Flemming Lau

    -

    Anna Libak.
    Du er en rigtig filur, men det er faktisk rigtigt, hvad du skriver. Det er rigtigt dansk at politikkerne træder vande, som de gør pt og nok vil fortsætte med indtil valget i Tyskland er overstået. Man skulle jo nødig “dumme” sig. Det bliver et spændende år.

    Svar
  3. Af Flemming Lau

    -

    Anna Libak.
    Du er en rigtig filur, men det er faktisk rigtigt, hvad du skriver. Det er rigtigt dansk at politikkerne træder vande, som de gør pt og nok vil fortsætte med indtil valget i Tyskland er overstået. Man skulle jo nødig “dumme” sig. Det bliver et spændende år.

    Svar
  4. Af Niels Larsen

    -

    Sådan lidt polemisk: hvad bestemmer regeringen egentlig udover farven på toiletpapiret?

    Svar
  5. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt bestemmer en dansk regering / Folketinget stort set intet. Magten er overdraget til EU/FN og andre globale aktører. Også det der kaldes suverænitet angivelse, og som danske vælgere i øvrigt har deltaget i ved forskellige folkeafstemninger !

    Svar
  6. Af gerald wiltek

    -

    “Regeringen bestemmer lidt mere mindre.”

    Men langt fra mindre nok!

    Svar
  7. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Til Anna Libak.
    Den var sjov, men nok også alvorlig.

    Svar
  8. Af karsten andersen

    -

    Regeringen kunne gøre en masse godt for danskerne, men viljen mangler. Hvis man ville kunne man bestemme at en række dødssyge sundhedsreformer mv. skulle rulles tilbage. Man kunne tvinge indvandringsindustrien på tilbagetog, men man lader den fremture. Man kunne hurtigt stoppe den frie og uhæmmede import af stridbare kulturfremmede. Man kunne gå i gang med at genoprette velfærden og infrastruktuen. Men regeringen vil hellere lefle for mer kel, EU og FN. Regeringen, lars ulykke og de fleste politikere er mest optaget at at pleje sig selv. Oveni er de så svagt begavede, at deres realitetssans er minimal. Aldrig før har så mange i “eliten” forstået så lidt. Aldrig før har så mange borgere haft så lidt at takke partierne for. Deres frækhed og uduelighed er himmelråbende. Et par eksempler følger hvis f ilt ret tillader.

    Svar
  9. Af k ander

    -

    EKSEMPLER: Statens Serum Institut og vaccine fabrik blev fornylig solgt til – af alle lande – Saudi-arabien!!! For 15 millioner. Men forinden havde man brugt 30 mill. på at finde en køber. Og FORUD for dette tilbød et dansk medicinalfirma at købe serum-instituttet der havde aktiver for 155 mill. Det skete i et møde med sundhedsminister lars løk ke. Og man ville have betalt langt mere end 15 mill. Måske 100 mill. eller mere. Men nogen forkludrede handelen. Jeg ved godt hvem jeg mistænker. Sagens latterlige, vanvittige og skandaløse forløb er beskrevet i pressen den 15. februar. Alt tyder på at sagen er blevet forkludret af en klovn eller nogle uduelige tumper. Eller er der tale om en lyssky transaktion? Istedet for 100 mill. til velfærd, fik man nu et underskud på 15 millioner. Og Danmark er blevet afhængig af arabisk/udenlandsk vaccineproduktion.

    Svar
  10. Af k ander

    -

    Eksempel på uduelighed i f ilt ret.

    Svar
  11. Af Niels Juul Hansen

    -

    Fint indlæg, Anna Libak!

    Svar
  12. Af k an

    -

    Gudfaderbevares, straks slog f ilt ret til. Men læs selv i EB onsdag den 15. febr. side 12. Om skandale-sagen som lars ulykke tabte på gulvet, med et tab på ca. 115 mill. kr. tilfølge…. plus tab af dansk arbejdspladser.

    Svar
  13. Af Ole Wæver

    -

    Årets bedste indlæg til dato. Og der er ellers mange tragikomiske verden rundt i disse absurde tider. Spot-on!

    Svar
  14. Af k an

    -

    Nå, man må åbenbart ikke bringe konkrete eksempler på politisk uduelighed i mega-ton klassen. Men læs jeppe juhl om indvandring og medierne, og se de fantastiske film om merkel, fly og russisk militær osv.

    Svar
  15. Af b niel

    -

    På diverse netsider beskyldes mer kel nu for at være psykisk syg. Se selv you tube om merkels migrant crisis, one year on/ what next osv.

    Svar
  16. Af r. vangkilde

    -

    DEMOKRATIET ER FALLIT, – ELLER er demokratiet gået i luksus fælden.
    Den offentlige vækst og dansk politik er på nedsmeltning, ELLER er borgernes service en digital service og stemme seddel i skole valg, ældreservice, sygehusvalg, men politikerne har andre tanker, som integration , forsvarsbudget, eller er der ikke noget der skal forsvares, ELLER skal vi tilbage til selvforsørgelsen, når kun Lars Løkke gider lede Danmark.

    Svar
  17. Af Gert Hansen

    -

    En dansk statsminister har i mange år kun været en administrator, og danske politikere at betragte som tomme tønder.

    Den politiske bestemmelsesret er for længst afgivet til diverse gremia – således eksempelvis at vi har overgivet til bl.a. demokratiske og menneskerettighedsmæssige fyrtårne som Saudi Arabien og Burma i FN at være medbestemmende over fortolkning af menneskerettigheder – og stort set resten til EU, ikke mindst Tyskland f.s.a. den økonomiske politik. Som nogle er inde på i nogle kommentarer ovenfor, er det småting danske politikere efterhånden selv kan bestemme over.

    Det får ‘tønderne’ så tiden til at gå med, idet de foregiver, og medierne og befolkningen accepterer, at dansk politik er vigtig. I vid udstrækning er dansk politik, i mangel af politisk substans, derfor overgået til person-fnidder, idet det er noget vi alle kan deltage i, og som mestendels ikke fører til noget som helst. Men så går tiden med noget, og det er også meningen. Det har vi det bedst med. Ikke?

    Svar
  18. Af Finn Bjerrehave

    -

    Jeg fatter simpelthen ikke regeringen, først var PSO skatten dømt ulovlig af EU, derefter skulle den 1 januar 2017 omlægges og min sidste el regning 15-02 2017 er PSO stadig opkrævet, og i-mellemtiden har EU endda sagt at de ikke har blandet sig i vores PSO skat, og vores Statsminister lyver for Folketinget, og er jeg den eneste skatteborger der er u-tilfreds.
    PSO snyd & bedrag. Finn Vig

    Svar
  19. Af Maria Due

    -

    Det er flere gange slået fast af eksperter i folkeret, at Færøerne til hver en tid blot kan kræve at blive selvstændige og gennemføre det. Anders Fogh Rasmussen fortalte det allerede for mere end ti år siden til en deputation af færøske republikanere, der kom til Christiansborg. Men færingerne vil ikke give slip på det store velfærdstagselvbord, bloktilskuddet og de danske skatteydere i det hele taget.

    Færingerne har fx aldrig betalt skat til Danmark og heller aldrig aftjent værnepligt. De kræver at blive forsvaret af Danmark og påstår, at vi pga. dem nyder større international prestige, end vi ellers ville have gjort, og at de altid har været udsat for vores “koloniherrementalitet”. De har også opdigtet en lang lidelseshistorie, som hurtigt kan tilbagevises med fakta. En af dem, der opdagede, hvor langt færingerne har haft sugerøret nede i danske skatteborgeres pengepung, var den tidligere økonomiprofessor Martin Paldam, som blev rystet. De har fortjent at blive selvstændige og fri for os. Vi må gå ud fra, at statsministeren ved alt om det, og hjertens gerne vinker farvel på alles vegne. Modsat øboerne på de skotske øer i Nordatlanten, bor færingerne gennemgående i større huse end danskere og kører i større biler. De har fortsat et enstrenget erhverv, hvor alt går i fisk. Både rent bogstaveligt, og når fiskeriet i perioder går dårligt.

    Svar
  20. Af j nielsen

    -

    “På diverse netsider beskyldes mer kel nu for at være psykisk syg.”

    Der er mange psykisk syge der hjuler rundt på diverse netsider og plaprer løs med det første det bedste der falder dem ind.

    Svar
  21. Af Niels Larsen

    -

    Maria Due

    Lige siden jeg pjaskede rundt i færøske farvande med marinen tilbage i 1970erne har jeg holdt på, at øerne burde omdannes til straffekoloni. Hver fange udstyres med sandpapir ad libitum – og når øerne er slebet ned under havets overflade gives fangerne fri.

    Svar
  22. Af Erik Petersen

    -

    Regeringen regerer ikke. I dag er det stort set de 2 store oppositionspartier som fuldstændig styrer begivenhedernes gang i Folketinget.
    Denne regering har ikke sin berettigelse, det er langt mere en fjollet foranstaltning.

    Svar
  23. Af - Niller

    -

    Denne regering har ikke sin berettigelse, den er langt mere en fjollet foranstaltning- skriver Erik Petersen – kan ikke være mere enig heri.
    Hvorfor tager Løkke ikke konsekvensen at sin parlamentariske situation med et uberegneligt støtteparti og trykker på valgknappen.
    Så får vi også mulighed for at se hvor faste i mælet DF er når det gælder et evt fremtidigt samarbejde med den borgerlige blok- der vel ikke kan gå til valg på andet en den politik de forgæves har forsøgt at få gennemført.
    Der er brug for det valg nu.

    Svar
  24. Af J. Hanse n

    -

    “Regeringen bestemmer lidt mere mindre”
    Skriver Anna Libak.

    Jo mindre Løkke og kumpaner bestemmer, jo bedre naturligvis.
    Men de bestemmer fortsat for meget.
    Deres menneskefjendske politik er ikke til gavn for nogen.
    Bortset fra vennerne i Nordsjælland.
    For resten af Danmark er V en katastrofe.

    Svar
  25. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Maria Due har altid kronisk hadfulde kommentarer om Danmarks kolonier og tidligere kolonier.

    Jeg er ikke færing, men kender meget til “kolonierne” i Nordatlanten både historisk og kulturelt.

    Jeg er enig med “fru Due” hvad angår bloktilskuddet til Færøerne og Grønland. De klager meget og vil gerne være selvstændige, men har gjort sig afhægige af tilskud fra Danmark, især Grønland.

    Færingerne kan godt klare sig selv. Færinge har altid været gode til penge.
    Nu har de fået opbygget en forrygende infrastruktur, som vil understøtte turismen på øerne i fremtiden. Nu er der “huller” i alle deres bjerge, nu kan de godt blive selvstændige. Min gamle far sagde altid, nu har færingene fået danskerne til at lave en tunnel et hvert sted, hvor der er en ko på en gård. Der er 18 store øer på Færøerne.

    Færingerne er ikke anderledes end rigets andre indbyggere, så som jyderne med deres “Motorvejsmafia” og alle jydernes motorveje og kroniske Københavnermisundelse.
    De bruger det de kan.

    Anderledes står det til med Grønlænderne. De har så meget i undergrunden, som det danske rige også er interesseret i. Man kan frygte grønlændernes fasination af kineserne og udsigt til mange penge. Annika Hammond står for os som et eksempel på en grønlænder. Jeg håber på at der findes mange, der er helt anderledes. Andre grønlændere har også fingrene nede i fællesøkonomien, hele familier har økonomiske interesser i udvindelse af smykkesten. Uranudarbejdelse i Grønland kan have store forurendende følger. Det tænker de tilsyneladende ikke meget på. De lever stadigvæk af fiskeri. Hvilken indflydelse vil brydning af uran have på miljøet og havmiliøet. Grønland har stadigvæk problemer med vold og børn bliver stadigvæk misbrugt.

    Til gengæld har alle de Nordatlantiske kolonier lidt nød i det fælles kongerige i tidligere tider. Fattige danskere led også nød i den tid. Dette ved “fru Due” meget lidt om, ser det ud til. Nu er jeg meget vel inde i de sager kva mit fag og min families store kendskab til historien i kolonierne.

    Svar
  26. Af Hans Jensen

    -

    Det kan diskuteres, om Grønland nogensinde var en koloni. Nordboerne var de første på stedet, inuittterne kom til længe efter.

    Derimod er det hævet over al diskussion, at Færøerne aldrig var en koloni, og at øerne siden Grundlovens vedtagelse har været overrepræsenteret i det danske folketing. Det ville være en god ting at blive fri for det.

    Svar
  27. Af R. Harald Kristinsen

    -

    Det grøndlandske folk var i Grønland langt før nordboerne. Se historiske kilder. Nordboerne med Erik den Røde og hans søn Leif den Lykkelige(heldige) var nogle af de første nordboer, der skrives om. Erik den Røde havde bosat sig i Island inden rejsen til Grønland. Han rejste til Grønland på grund af ufred med andre landnamsmænd i Island. Han stammede iøvrigt fra Norge. Man mener, at irske munke var i Island og evt. Grønland før nordboerne, dog ikke inden det oprindelige folk. Sidste årstiers forskning med DNA viser, at islændinge har gener alle mulige steder fra, blandt andet indianske. Vikingerne var mange steder. Verden er nok mere kompliceret, end vi tror.

    Svar
  28. Af Hans Jensen

    -

    https://en.wikipedia.org/wiki/Inuit

    Inuitterne kom først til Grønland i det 13. årh.

    Kristiansen ved ikke, hvad han skriver om og afsporer debatten.

    Svar
  29. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Til Hans Jensen
    Arktiske folkeslag har beboet Grønland i 4500 år, de kom for en stor del fra Canada.
    Kig det op. Nordboerne bosatte sig først på Grønland i ca år 1000. Jeg afsporer ikke nogen debat. Du burde sætte dig bedre ind i tingene.
    Wikipedia er ikke det mest lødige kilde du kan finde.

    Svar
  30. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Ikke den mest lødige kilde, skulle der stå.

    Svar
  31. Af Jorn D.

    -

    “Det er da det mindste vi kan gøre”, må være regeringens slogan
    ja
    som medlem af Venstre har jeg desværre forgæves prøve at “råbe” LLR op via e-mails
    men
    ifølge min hustru med over 30 års erfaring fra et stort ministerium
    er
    Lars Løkke Rasmussen sikkert “over beskyttet” af sine embedsmænd
    ja
    har da ellers fået positiv respons for forslag til en ny SU lov af en minister
    men
    Løkke er det ikke lykkedes, at få i tale det sidste halve år
    med
    advarsler og råd, der måske ville have “nuanceret” LLR’s tilgang
    til
    Trump, EU, indvandrer, flygtninge og konventioner
    men
    jeg tror desværre, at regeringens og Folketingets “handlingslammelse” skyldes 3 ting
    først
    S og DF problemer er som Anna Libak “skriver”, at S har ikke noget rødt alternativ
    dernæst
    DF’s papirtigre er handlingslammede af interne problemer og stopper alt
    og
    DF’s eneste “aktion man” Søren Espersen, har lavet partiet om til Israelsk folkeparti
    sidst
    Lars Løkke Rasmussen er travlt optaget med, at få en Interpol aftale
    og
    EU og Merkel har åbenbart truet Lars Løkke Rasmussen “fra vid og sans”

    flygtninge/udlændinge stramninger er endt med “viel Geräusch no action”
    og
    forsvar af selv de “uhyggeligste” fremmede og bebrejdelse af Die hyggelige Dänen,
    ja
    det kan da godt være, at Jan E. Jørgensen
    som
    undertegnede er en gammel “Frederiksberg dreng”
    men
    Jan E. Jørgensen må da være blevet “radikaliseret” i en Kibbutz
    således
    at Venstre fremstår som “radikale venstre light” – “Not Alright”
    hvilket
    kan ende med et Venstre “Goodnight”
    ja
    “negativ-valgflæsk” kan give “valgtæsk”

    ironi.mus

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info