Besat af mad

Af Anna Libak 33

udlandsredaktør

anna libak

Forleden læste jeg en spritny artikel om spiseforstyrrelser på sundhedssitet US News HEALTH. »Kan De tænkes at lide af en spiseforstyrrelse uden at vide det?« hed artiklen. Allerede inden jeg havde læst den, følte jeg mig truffet. Og ganske rigtigt.

Der stod, at for at have en spiseforstyrrelse behøver man aldeles ikke at kaste maden op bagefter som en bulimiker eller sulte sig som en anorektiker. Nej, den mest udbredte spiseforstyrrelse er faktisk »jævnlige anfald af overspisning«, hvor man kaster maden i sig, selv om man ikke behøver den. Som for eksempel, når man ved 21-tiden er alene med en æske Anthon Berg-chokolader i to lag og så bare skynder sig at spise dem alle sammen på fem minutter for at nå det, inden tanken om, at de feder, melder sig. Bagefter – og det er vigtigt, for det er et af sygdommens diagnostiske kriterier – føler man stor skyld og væmmelse ved sin krop og lover højtideligt sig selv, at det aldrig skal gentage sig. Men det gør det så bare alligevel, og det kan godt være kort tid efter, hvis der er flere chokolader (dog helst ikke fra Anthon Berg) i huset, når man skal se det næste afsnit af Fargo. I så fald lider man af BED (Binge Eating Disorder), der i USA for længst er optaget i DSM. Det er Den Diagnostiske og Statistiske Manual for Mentale Forstyrrelser. For det er det, det er. En psykisk forstyrrelse.

 

Nu vil nogen nok sige, at jeg simpelthen ikke er tyk nok til at kunne gøre krav på at have en psykisk spiseforstyrrelse. Men så er det, fordi de ikke kender sygdommen. Sagen er, at man overhovedet ikke behøver at være fed. Der er nemlig ikke noget i vejen for, at man kan have flere psykiske forstyrrelser samtidig. Det er muligvis endda måske det mest normale. Og derfor kan man være i den heldige situation, at den ene psykiske forstyrrelse så at sige neutraliserer virkningerne af den anden. Af artiklen på US News HEALTH fremgik det for eksempel, at man også kan lide af anorexia athletica, hvor man er sygeligt besat af sport. Og det siger sig selv, at der så er mindre tid til overspisning, eftersom det ikke er socialt accepteret at indtage større måltider i fitness-centeret eller på løbeturen rundt om Søerne. Alternativt kan man lide af orthorexia og være besat af fødevarers kvalitet eller renhed. Og hvis man kun må drikke ingefærshots og spise antiinflammatorisk rødbedesalat, så er der simpelthen grænser for, hvor fed, man kan blive af sin BED.

Både anorexia athletica og orthorexia kæmper for tiden hårdt for at blive anerkendt som mentale forstyrrelser, men jeg vil egentlig advare mod det. For så mister man det potentiale, der ligger i at bekæmpe den ene forstyrrelse med den anden. En sportsfanatiker, der kun bliver kureret for overspisning, kan risikere at kollapse under overtræningen.

 

Selv har jeg nogle andre forstyrrelser ved siden af min BED. Jeg lider af BNFD – Binge Ninja Fruit Disorder (det er et computerspil, hvor man som Ninja skal skære frugter over) – og til min arbejdsgivers store held også lejlighedsvist af BWD, Binge Working Disorder, som betyder, at jeg får spist færre Anthon Berg-chokolader, end jeg mentalt er gearet til.

Og sikkert lider jeg også af flere andre ting, som jeg ikke har opdaget endnu. Jeg er nemlig sikker på, at der er masser af lidelser derude, vi slet ikke har hørt om. Specielt fordi man heller ikke kan udelukke eksistensen af BDD – Binge Diagnosis Disorder – tilbagevendende anfald af overdiagnosticering.​

33 kommentarer RSS

  1. Af Jørgen Madsen

    -

    Anna Libak, du er og bliver ethvert begavet menneskes intellektuelle forelskelse :-)

    Svar
  2. Af Jan Petersen

    -

    Nu synes jeg sådan set også, spiseforstyrrelser er et væsentligt emne at diskuttere – NOT.

    Hvad med folk der bruger analplug? Ikke noget sex eller fyfy i det. Pluggen bruges for at holde ukontrollabel afføring tilbage!

    Om der også findes en plug mod skrive diaré, ved jeg ikke. Men måske en idé at opfinde én!

    Svar
  3. Af Frank Wulff

    -

    Godt med noget sarkatisk humor er på en almindelig torsdag.

    Enig med dig i at der er gået inflation i den slags “sygdomme”.

    Fordelen for den “syge” er at han/hun får en undskyldning for at fortsætte med sin livsstil.
    Og fordelen for “helbrederen” er at han/hun scorer kassen på konsultationer og udskrivning af medicin.

    Btw, tror sørme at der er noget meget meget galt med mig.
    Går ikke til psykolog/psykiater, æder ikke lykkepiller osv.

    Svar
  4. Af J F

    -

    Anna Libak, du er dejlig :-)

    Svar
  5. Af Tilde Jørgensen

    -

    Jeg bliver simpelthen så ked af det, når jeg læser det her. Jeg har selv haft anoreksi i over 5 år, og BED diagnosen er ikke noget nyt og fancy. Har du overvejet, at der rent faktisk er virkelig mange i Danmark med diagnosen? Som spiseforstyrret er du besat af mad på den ene eller anden måde, og ens for alle så ødelægger de ens liv, hvis man ikke gør en kæmpe indsats for at bekæmpe den. Et indlæg som dette hjælper på ingen måde en spiseforstyrret på ret kurs.

    Svar
  6. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt har jeg stor respekt for folk med psykiske lidelser. Har set en af mine nærmeste og en tidligere kollega gå pludselig total i sort.

    Til gengæld har jeg også dyb disrespekt for en forpulet rejekælling a la Anna Libak der bare gør grin med det hele.

    Derfor min kommentar om analplug!

    Svar
  7. Af Louise Voigt

    -

    Jeg synes det er sørgeligt, at der laves sjov på den måde.
    Og det selv om jeg troede det var løgn da jeg hørte om det første gang, men hvor om alting er, lider min søn af overspisning, og er ligesom en nakoman på afvænning. Han er tilknyttet hospitalet. Så alt andet lige, det findes og er katastrofalt, for ham og alle omkring ham.

    Svar
  8. Af Julie Bossow

    -

    Kære Anna Libak,

    Tak fordi du tager pis på en spiseforstyrrelse, som rundt regnet 40.000 danskere kæmper med. Jeg er sikker på, at dine vise ord lige er dét, der gør, at de spiseforstyrrede føler, at de nok skal få et godt liv og blive raske! Ironi er helt klart anvendt!

    I flere år har dygtige mennesker inden for psykiatrien kæmpet for at få lidelsen anerkendt, så behandlingen af BED kan udbredes og gøres permanent i hele landet. Dine udtalelser er et bevis på, at det haster, så uvidenheden om spiseforstyrrelsen kan mindskes.

    Så kære Anna Libak, udlandsredaktør på Berlingske, nogle gange skal man bare nøjes med at udtale sig om noget, man ved noget om. Hvis du alligevel mener, at BED er sjovt og noget man bare skriver et sjovt blogindlæg om, vil jeg anbefale dig at læse lidt mere om lidelsen hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade: http://www.lmsos.dk/viden/tvangsoverspisning-bed/

    VH Julie Bossow

    Svar
  9. Af ib poulsen

    -

    Jan petersen lider åbenbart af skrivediarré plus en psykisk forstyrrelse. Han er NØDT TIL at indsende kommentarer med korte mellemrum, uanset hvor hjernedøde, platte, vulgære eller fjogede de er. Der er tale om tvangshandlinger, ligesom når nogen 100 gange om dagen vasker hænder, lufter ud eller flytter rundt på møblerne. Årsagen er som regel en alvorlig hjerneskade. Jan p er vel engang som barn faldet ud af et vindue fra 4. sal.

    Svar
  10. Af ove petersen

    -

    Der er danskere som er besatte af mad. Selve landet Danmark er også besat. Men det er nu ikke af mad, men af en hærskare af asylanter, kulturfremmede, islamister, migranter og evighedsturister. Nu er både NATO og Europol og diverse eksperter ude at advare om at Europa situation er meget alvorlig. Vi trues af kæmpemæssige terror-aktioner plus omfattende social og politisk uro. Se den korte, snaph og 180g.

    Svar
  11. Af ole hansen

    -

    Flere og flere danskere mangler penge til mad og andet, når de har betalt husleje og en stribe af gebyrer, afgifter, bøder, omprioriteringsafgifter og bidragssatser mv. Og nu vil regeringen løkke også tage tage boligydelsen fra de ældre og transportrabatten fra de studerende. Se BT, metroexpress og den korte.

    Svar
  12. Af Claus Boman

    -

    Kære chefredaktørører Tom Jensen og Jens Grund

    Jeg skriver til da jeg finder Anna Libak’s artikel “Besat af Mad” aldeles stødende.

    Hun skriver om sygdommen BED (Binge Eating Disorder) og i sin artikel går hun systematisk igang med at hånliggøre denne oprigtige sygdom og lader (uvidende) læsere forstå at sådan en sygdom er det pure opspind.

    Det er den ikke!

    Folk som lider af den sygdom kan ikke andet end at blive stødt af denne artikel. Andre vil helt sikker også stødes når sådan en artikel kan bringes i en seriøs avis som Berlingske hvor man må forvente at journalister gør deres research ordenligt.

    Tom Jensen og Jens Grund, vil I venligst fjerne Anna Libaks artikel nu.

    Tak.

    Vh

    Claus Boman

    Svar
  13. Af Uffe Staulund

    -

    @ Claus Boman,

    Jeg synes at Anna Libak’s blog oplæg er fint, Som alkoholiker og en person, som lider af næsten alle de bogstavkombinationer, der findes inden for spiseforstyrelser, kan jeg godt forstå Anna Libak’s oplæg, og jeg kan grine af det.

    Hvis man lider af en eller anden forstyrrelse, så er det ens egen opgave, at komme ud af den. Ved tankens kraft og hvis det ikke rækker, så ved hjælp af en “medicinmand”,

    Prøv det, det er svært, men dejligt når man er ude af sin last.

    PS. Der er ingen, som tvinger dig til at læse Anna Libak,

    Svar
  14. Af Henrik Knage

    -

    Jeg har også en alvorlig kronisk spiseforstyrrelse, der har gjort det praktisk tal umuligt, at lære noget i skolen, i kirken, på kurser i selvudvikling – ja i alle situationer hvor der er andre mennesker til stede, og hvor der kun er én der fortrinsvis holder tale og hvor jeg skal lytte.

    Det opstår kun sammen med andre mennesker og især når der skal være ro på bagsmækken.

    Det er at min mave begynder at knurre efter 15 minutter, og det udvikler sig gerne katastrofalt og tiltagende – hvor de andre til sidst begynder at kikke mistroisk på mig, hvorefter jeg bliver nød til at forlade lokalet, uden at være blevet ret meget klogere.

    Jeg har prøvet alt muligt, for at dæmpe lyden f.eks. 3 spiseskefulde tidselolie lige inden jeg går ind i lærdommens lokale – men intet hjælper – det forstærket blot lyden.

    Svar
  15. Af ole nielsen

    -

    Både spisevanerne og Danmark er under forandring. Efterhånden kan man dårligt få et ærligt dansk rundstykke i butikkerne. Og de fleste bagerbutikker er nu forsvundet. Det påstås at der ingen inflation er, men nu er der kun 350 gram af min kaffe i posen, hvor der før var 500 gram. Og salatindholdet er gået fra 500 gram til først 350, så 300 og nu 275 gram. Prisen er den samme, men snart er der vel kun 250 gram i. Det svarer jo så til en prisstigning på 100%. Vindruer m.m. er allerede steget over 100% mange steder. Osv. Frugtsalat er vel en sund spise, men nu er den begyndt at være pakket ind i små grimme bægre med chokoladekugler oveni. Føj.

    Men værre er det jo at Danmark i denne tid fyldes med skumle typer som merkel, de radigale og skabsradigale importerer og betragter som en vældig berigelse. Snart vil overfald på kvinder samt 50 andre former for kriminalitet fra indbrud, knivstikkeri, røveri og svindel til mord og terror komme til at fylde rigtig meget i bybilledet/dagliglivet. Bare vent og se.

    Svar
  16. Af hvorfor så svært at sætte noget på?

    -

    Både spisevanerne og Danmark er under forandring. Efterhånden kan man dårligt få et ærligt dansk rundstykke i butikkerne. Og de fleste bagerbutikker er nu forsvundet. Det påstås at der ingen inflation er, men nu er der kun 350 gram af min kaffe i posen, hvor der før var 500 gram. Og salatindholdet er gået fra 500 gram til først 350, så 300 og nu 275 gram. Prisen er den samme, men snart er der vel kun 250 gram i. Det svarer jo så til en prisstigning på 100%. Vindruer m.m. er allerede steget over 100% mange steder. Osv. Frugtsalat er vel en sund spise, men nu er den begyndt at være pakket ind i små grimme bægre med chokoladekugler oveni. Føj.

    Men værre er det jo at Danmark i denne tid fyldes med skumle typer som merkel, de radigale og skabsradigale importerer og betragter som en vældig berigelse. Snart vil overfald på kvinder samt 50 andre former for kriminalitet fra indbrud, knivstikkeri, røveri og svindel til mord og terror komme til at fylde rigtig meget i bybilledet/dagliglivet. Bare vent og se.

    Svar
  17. Af Gunnhild Lien Kjær

    -

    Kære Anna Libak

    Jeg har stor respekt for dig i forhold til din viden omkring globale politiske forhold og ynder sædvanligvis at læse og se dine indlæg. Jeg er dog virkelig skuffet over dette indlæg.

    Som udgangspunkt er jeg meget enig i, at overdiagnosticering finder sted
    og bl.a. psykolog Svend Brinkmanns betragtninger omkring “diagnosekulturen” (jf. bl.a. http://www.kristeligt-dagblad.dk/psykiatri/diagnosebog). Jeg kan godt forstå det humoristiske element i dit indlæg. Det er dog vigtigt at tage dette alvorligt med henblik på ikke at fejldiagnosticere og fejl- og overmedicinere. Derfor ændrer og tilpasser de respektive diagnosesystemer sig løbende i forhold til bedst muligt at kunne afspejle de kliniske problemstillinger, der gør sig gældende. Klinikere arbejder ligeledes med en dimensionel model fremfor en kategorisk tilgang (“kassetænkning”), hvor man i stedet kan placeres på et kontinuum ift. abnormalitet/normalitet og ens daglige funktionsniveau. På den måde kan man forstå den enkeltes behov bedre og tilpasse behandlingsmuligheder herefter.

    Det hjælper dog ikke nogen, at man gør grin med disse fænomener på den her måde. Forstyrrelser, som mange mennesker reelt lider under i mange år, og sandsynligvis flere og flere i den vestlige del af verden grundet fx mediebetingede kropsidealer, som man bombarderes med fra en meget tidlig alder. Tjek evt. det her studie ud fra 2002 omkring, hvorledes TV-eksponering påvirker unge pigers spiseadfærd i Fiji: http://bjp.rcpsych.org/content/180/6/509.

    Jeg synes, at det er meget beklageligt, hvis et indlæg som dette kan komme til at bidrage til yderligere stigmatisering og tabuisering af de vanskeligheder, som en stor gruppe mennesker oplever – på den ene eller anden måde, i den ene eller anden form, for vi er alle forskellige.

    Læs gerne mere på bl.a. Psykiatrifondens side og blive klogere: http://www.psykiatrifonden.dk/guides/raad-og-viden/diagnoser/spiseforstyrrelser-binge-eating-disorder-bed.aspx.

    Mvh
    Gunnhild Lien Kjær
    Frivillig i Bedre Psykiatri Ungdom, http://www.bp-ungdom.dk

    Svar
  18. Af hvorfor chikanerer I debat deltagerne?

    -

    Både spisevanerne og Danmark er under forandring. Efterhånden kan man dårligt få et ærligt dansk rundstykke i butikkerne. Og de fleste bagerbutikker er nu forsvundet. Det påstås at der ingen inflation er, men nu er der kun 350 gram af min kaffe i posen, hvor der før var 500 gram. Og salatindholdet er gået fra 500 gram til først 350, så 300 og nu 275 gram. Prisen er den samme, men snart er der vel kun 250 gram i. Det svarer jo så til en prisstigning på 100%. Vindruer m.m. er allerede steget over 100% mange steder. Osv. Frugtsalat er vel en sund spise, men nu er den begyndt at være pakket ind i små grimme bægre med chokoladekugler oveni. Føj.

    Men værre er det jo at Danmark i denne tid fyldes med skumle typer som merkel, de radigale og skabsradigale importerer og betragter som en vældig berigelse. Snart vil overfald på kvinder samt 50 andre former for kriminalitet fra indbrud, knivstikkeri, røveri og svindel til mord og terror komme til at fylde rigtig meget i bybilledet/dagliglivet. Bare vent og se.

    (det er da helt vildt så besværligt det er at komme gennem det dødssyge cnsurfilter)

    Svar
  19. Af Jesper Lund

    -

    Hvis der er nogen, som er besat af mad, så er det TV kanalerne. DR, TV2 o.a. Man kan snart ikke åbne for sit TV uden at TV kanalerne viser en kok eller kokke, som ved at tilberede en ret. Er der virkelig nogen seer, som bliver inspireret af dette kokkeri? Jeg tvivler.

    Jeg forstår så ikke, hvorfor det ligger Anna Libak på sinde at gøre grin med en så alvorlig lidelse som en spiseforstyrrelse er.

    Svar
  20. Af hvorfor skævvrides debatterne hele tiden?

    -

    Kommentarer over syv linjer er vist ikke velkomne her? Eller cnsureres alt særlig nidkært hvis der er tale om oplysende indlæg?

    Svar
  21. Af ja, debatterne er gennem- manipulerede

    -

    Det er nok mere hos bent winter der spærres for indlæg på over fem-syv linjer. Men her hos Libak er der vist også en del indlæg der aldrig kommer på?

    Svar
  22. Af Ole K. Sørensen

    -

    Kære Anna Libak. Skal vi ikke lave en patientforening. Jeg kender alle symptomerne. Det smager godt, så længe der er noget at tage af. Gerne Anton Berg, men også skumbananer kan give lykkefølelse, lige inden man kommer hjem til aftensmaden. Eller den gode bagers linser.

    Svar
  23. Af M. Jensen

    -

    …Hvor HAR du bare ret. Anna Libak er intet mindre en genial. Jeg elsker at læse hendes indlæg, som altid er fremført med en god del humor. Anna Libak giver andre kommentatorer baghjul med sit strålende intellekt…..

    Svar
  24. Af M. Jensen

    -

    …ups, dette var egentlig et svar til Jørgen Madsen…..

    Svar
  25. Af Henrik Knage

    -

    Jeg gør ikke grin med diagnoser på spiseforstyrrelser, men undrer mig over, at der kommer flere og flere.
    Nej – jeg undrer mig egentlig ikke – for jo mere bevidste folk bliver om det der puttes i munden, jo mere fjerner de sig fra den virkelighed de er.

    F.eks. industri – mel, formalet. Det er praktisk talt umuligt, at fremstille et sundt brød af industri – mel. For det første er melet nødvendigvis ikke det bedste, for det andet kan der være maveforstyrrende “sporer” i melet fordi det er opbevaret forkert.

    Det med mel, er faktisk et helt studium i sig selv – og i korn er der faktisk grundlag for en god tarmflora, men med så meget andet, ligger Fanden på lur i industrien.

    Nu tager jeg bare noget vigtigt Brødet, men der er mange andre steder der kan gås til angreb på industrien.

    Det med at spise til man kaster op, eller nægte at spise noget – det kan være en følge af en dårlig bakterieflora i fordøjelsessystemet, der i yderste konsekvens er vejen til mere alvorlige sygdomme, i et yderst kompleks system.

    Svar
  26. Af Finn Bjerrehave

    -

    Mad er gud for mange mennesker, og for mig er det kun at selv lave veltillavet mad, og aldrig spise for meget, og det gode liv venter.
    Jeg er til gængæld besat af det rigtige sprog, endda hvor udtrykket ; Fordi at bruges, og denne faldgruppe tilhører de fleste, og overgåes kun i nutid med ordet, Berlingske Tidende, og disse to simple ordvalg, fortæller vi konstant lever i en brydningstid, hvor hurtighed vinder over kvalitet, og underholdningen fortsætter.
    Tak kære Libak. Finn Vig

    Svar
  27. Af Niels Juul Hansen

    -

    Tak Anna Libak,

    Et oplysende indlæg – og med humor. Det er ofte den bedste måde at få et vigtigt budskab igennem.

    Ingen grund til de sure opstød (er det også en form for spiseforstyrrelse?)

    Svar
  28. Af Henrik Knage

    -

    Anton Bjerg :-)

    Svar
  29. Af Ole Pieter Rasmussen

    -

    Tillykke til Onkel Danny som fylder 70 år idag – og resten i håret.

    Alle er bange
    for at blive mindre
    i andres øjne
    Det er denne angst
    der gør alle mindre
    -dan turell

    Den store danske digter – forevigt elsket – og aldrig glemt.

    Svar
  30. Af Jesper Lund

    -

    Niels Juul Hansen

    Forklar mig venligst hvilket vigtigt budskab Anna Libak forsøger at få igennem.

    Svar
  31. Af LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

    -

    Kære Anna Libak

    LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade synes, det er vigtigt at have drøftelser om spiseforstyrrelser, men vi mener ikke, det er i orden at gøre grin med eller negligere en sygdom, som ca. 40.000 mennesker hver dag kæmper med. En sygdom, som vi kæmper for, at man kan få behandling for på lige fod med andre spiseforstyrrelser, som fx anoreksi og bulimi. For det er hvad BED er. En sygdom, som kræver behandling og professionel hjælp.

    Det kan godt være, du synes, det lyder lidt fjollet. Flere, vil som du, kunne finde en smule genkendelse, når de læser om BED. Og mange har prøvet at spise ekstra sødt end planlagt og efterfølgende haft dårlig samvittighed. Men følelsen er kortvarig. Livet går videre. Sådan er det ikke for et menneske, der har BED. Hele hverdagen og personens forståelse af sig selv er plaget af den psykiske sygdoms konsekvenser. Mennesker med BED har exceptionelt mange selvbebrejdende tanker. Mennesker med BED, skammer sig meget af tiden. Sygdommen gør, at de ikke bare stopper med at spise, fordi de ikke har mere chokolade eller andet sødt i hjemmet – og det drejer sig i øvrigt ikke bare om lysten til noget sødt. Jeg tvivler på, at du for eksempel kan finde på at tage noget fra skraldespanden eller spise frosne varer (uden at tilberede dem), fordi du ikke har mere Anton Berg. Så vidt kan nogle mennesker med BED gå, da de simpelt hen ikke kan stoppe dem selv – som du kan. Så selvom du synes, det lyder fjollet, så ændrer det ikke på, at mennesker med BED lider og de kæmper hver dag. Det er ikke noget, man skal gøre grin med blot fordi, man ikke forstår eller har nok viden om sygdommen.

    Mvh. LMS

    Svar
  32. Af C W

    -

    Kære Anna Libak

    Du har skrivet mange fremragende ting i tidens løb. Dette er ikke én af dem. Jeg kan forstå at folk gør grin med det du skriver om, og det har jeg oplevet i mange år. Humor er generelt en god ting, men alligevel mangler der en nuancering.

    Hvorfor er det OK at gøre grin med spiseforstyrrelser, når man ikke gør det med alkoholisme eller afhængighed af hard- eller softdrugs? Vil du nogensinde sige til en alkoholiker: “Du kan da bare lade være at drikke (så meget)?” Nej, vel? Vil du sige til en stofmisbruger: “Du kan da bare stoppe i dag?” Der er en grund til, at der findes behandlingstilbud, tilbagefald og så meget elendighed p.g.a. disse afhængigheder. Der er en grund til at folk ikke bare stopper. Det har de fleste en vis forståelse for.

    Med BED til gengæld fik man i mange år at vide, af velmenende venner og familie men også af professionelle, at man sgu bare kunne spise mindre, og følge en diæt. Både læger og diætister grinede af én, hvis man forsøgte at forklare, at man godt vidste, hvad man burde og kendte alt til sund mad og motion, men at man havde det som en stofmisbruger og derfor umådelig svært ved at styre sit forbrug, selvom man har prøvet i hundredevis af gange og har fået det mere end elendig med sig selv for hver gang, man falder i. I nyere tid er der heldigvis kommet mere og mere viden om, at de processer der sker i hjernen kan sammenlignes med det der sker hos stofmisbrugere og alkoholikere. Se, nu er det pludselig blevet lidt nemmere at forstå, at nogen ikke “bare” kan spise mindre. Der er også den ekstra forhindring, at man jo ikke kan stoppe med at spise af indlysende årsager, som man kan holde op med at drikke alkohol.

    Jeg håber du ser lidt mere nuanceret på det fremover. .

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info